Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviserne. Romantisk Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Middelalderen.
de historiske Visers Vedkommende, men hvor stort Fælles-
skabet er, kan bedst ses af en Omstændighed som den, at
ikke blot Viser af mere almindelig Karakter, men ogsaa
adskillige rent historiske Viser ikke ere indskrænkede til det
Land, hvor de ere blevne til, men have været udbredte over
hele Norden. For en stor Del turde dette vist nok have haft
sin Grund i, at Viserne altid vare bestemte til at synges, for
det meste vist nok som Akkompagnement til Dans, saaledes
som de endnu anvendes paa Færøerne. De samtidig med Vi-
serne fødte Melodier, der gjennemgaaende udmærke sig baade
ved Simpelhed og Skjønhed, maatte let bære Sangene fra
Land til Land, hvor saa blot Texterne undergik de Ændringer,
den ikke synderlig store Forskjel i Sprog gjorde nødvendige,
for saa at dele Skæbne med det Lands egne Viser, der saa-
ledes havde tilegnet sig dem.
Ligesom den Oldtidsdigtning, hvis ypperste Rester ere
bevarede i den ældre Edda, maa vor Middelalders Digtning
betegnes som en Folkepoesi, men denne Betegnelse er tve-
tydig og kræver derfor en nærmere Forklaring. Visernes
Forfattere kjende vi ikke, de ere alle komne navnløse til os,
men de skylde naturligvis enkelte særlig digterisk begavede
Aander, virkelige Digtere, deres Oprindelse; direkte kan det
hele Folk naturligvis kun siges at have haft Part i dem, for
saa vidt som de under den mundtlige Tradition undergik
mangehaande mer eller mindre indgribende Forandringer,
omdigtedes, udvidedes og forkortedes, hvorom de forhaanden-
værende Opskrifter bære tilstrækkelig Vidne. Det følger af
sig selv, at disse Ændringer lige saa ofte eller vel snarere
endnu oftere vare Forvanskninger i Stedet for Forbedringer,
saa at hvad der er levnet os af denne Digtning ikke blot med
Hensyn til Massen, men ogsaa med Hensyn til Formen -
og det ikke blot den grovere, rent ydre sproglige Form -
er at betragte som tarvelige Rester og Ruiner, af hvad der
har været. Naar vi kalde dem Folkeviser, er det ikke paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
