Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arrebo, Anders Kristensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den lærde Tid.
214
i Sønnens Fortale til det efter Faderens Død udgivne ,,Hexae-
meron", ,,særdeles efterdi man paa samme Tider for Alvor
begyndte den tyske Poésin at øve og bedre i Lave at sætte,
og vilde gjøre sit bedste det danske Sprog og Poési sin An-
seelse at give". I Modsætning til ,.Skaldrearten og Rime-
maaden hos vore gamle Gother, ~imbrer og danske Skaldrer,
som nu moxen af alle er forglemt", hedder det, at ,,de Itali-
ener og Franzoser haver begyndt med synderlige Rigtighed i-
deres Sprog paa trochæiske og jambiske Maade med mange
livlystige Forandringer at rime og velklingende Digte at be-
fatte, hvorudi de rigtalende Tyske have Franskmanden lykke-
ligen efterfulgt". Da Poesien som Følge heraf blortistrede op
vidt og bredt i Evropa, ,,da haver den velbaarne salige Herre,
Hr. Kristian Friis til Kragerup, fordum kgl. Majest. Kansler,
min Fader derom tiltalt, at han og vilde sætte en Prøve paa
vort danske Sprog, at det ikke alene sin Pris skulde ombære
og forlise. hvortil den sal. Mand haver sig strax bekvemmet",
og dette blev Stødet til, at Arrebo gav sin ,,Bartasiske Prøve
Allerede i Oversættelsen af Davids Psalter viser der sig
hos Arrebo en for de Tider usædvanlig Agtpaagivenhed paa
den metriske Form, men han staar dog her væsentlig paa
den ældre religiøse Digtnings Grund. om end hans metriske
Studier, som paa det Tidspunkt, da dette Arbejde blev til,
maa antages at have været ganske selvstændige, stiller ham
i et langt mere direkte kunstnerisk Forhold til hans Opgave,
end man er vant til at træffe det hos danske Digtere før
hans Tid. Fuldt bevidst i Henseende til det nye Form-
princip, der skulde frem, er han dog først i Hexaémeron,
hvis Versformer var ganske nye i vort Sprog. Arrebo skrev
det første Afsnit af sit Digt i Hexameter, hvis Karakter han
dog fuldstændig forandrede ved at give det Rim, og det
baade i Midten og Enden af Versene. Dette medførte, at
Cæsuren blev fast, og det antike Versemaals ejendommelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
