Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kingo, Thomas - Kingo, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digternatur, bryder Poesien kun glimtvis frem igjennem det
fremmede Drapperi, man endnu ikke havde lært at bære, og
som derfor for det meste kun tjente til at skjule Fortrin og
fremhæve Mangler. Vi vende os nu til en Digter, der staar
som et rent Særsyn i denne paa Poesi saa golde Tidsalder,
af hvis Brøst han ganske vist ogsaa har faaet sin Del, men
som dog frembragte Værker af blivende Værd, Værker, som
endnu den Dag i Dag kjendes og skattes af alle Danske.
Denne det lærde Tidsrums ubetinget største Digter, i sin Art
en af de største, Danmark nogen Sinde har frembragt, er
Thomas Kingo.
Thomas Kingo blev født d. 15. Decbr. 1634 i Slangerup.
Han var Søn af en fattig Væver, en født Skotte, hvis
Fader havde bosat sig her i Landet under Kristjan den fjerde.
Moderen var dansk. Sin første Uddannelse fik han i sin
Fødeby, som den Gang var Kjøbstad og havde en Latinskole,
som han tidlig blev sat i, da det snart viste sig; at han var
et godt Hoved og havde Lyst til Bogen; derfra gik han over
i Frederiksborg Skole, hvorfra han 1654 afgik til Universitetet.
1658 forlod han det efter at have taget sin Embedsexamen,
og efter i nogle Aar at have „ved sin Lærdom og Skikkelighed
gjort sit Navn bekjendt for mange fornemme Folk“ som
Huslærer, den meste Tid paa Sæbygaard i Nordsjælland, hvor
han forfattede de første Digte, der haves fra hans Haand, bl. a.
det burleske Heltedigt „Sæbygaards Ko-Klage“, om en Tyr,
der „ved en uformodentlig Død hastelig blev henrykt“, blev han
omsider (1661) Præst, i hvilken Egenskab han 1668 knyttedes
til sin Fødeby, hvor han virkede, til han 1677 blev udnævnt til
Biskop i Fyen. Han døde d. 14. Oktober 1703 i Odense, hædret
som en dygtig og nidkjær Tilsynsmand i Kirken, en udmærket
Taler og sin Tids største Digter.
Kingo vakte tidlig Opmærksomhed som Digter. Han
begyndte, som alt antydet, i en helt anden Retning end den,
i hvilken han skulde vinde et Navn, der vil leve blandt de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
