- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:227

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kingo, Thomas - Engelbrechtsdatter, Dorthea - Brandt, Frederik - Brunsmand, Johan - Dass, Petter - Engelbrechtsdatter, Dorthea - Rachløv, Jesper Rasmussen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nævne Johan Brunsmand (1637—1707), hvis ,,Sjungende
Himmellyst" (1687) ligesom Jesper Rasmussen Rachløvs
,,Taarepersen" (i 684) hører til de mest yndede Salmesamiinger
fra den Tid; navnlig gjælder det om den sidst nævnte, som
er udkommen i en Mængde Oplag, lige ned til vor egen Tid.
Frederik Branidt, som for det meste skrev paa Tysk og
bl. a. har oversat Kingos Morgen- og Aftensalmer paa dette
Sprog, har ogsaa forfattet en Del danske Salmer, der længe
stode i stor Anseelse.

De berømteste Navne, det lærde Tidsrum har at opvise -
paa den gudelige Digtnings Omraade næst efter Kingo, maa
imidlertid søges i Norge; her træffe vi samtidig med, at den
fyenske Biskop aflokkede Sproget Toner, som ingen før havde
drømt om, at det gjemte, den brave Præstekone Dorthea
Engelbrechtsdatter
og den gjæve Præstemand Petter
Dass
, som begge nøde stor Anerkjendelse for deres talrige,
mest gudelige Vers og ogsaa i visse Maader, i
Sammenligning med de øvrige Rimere i Slutningen af det 17de
Aarhundrede, kunne siges at have fortjent den, hvor stor Af-
standen imellem dem og ,,Psalmisten i det danske Kirkekor"
end var.


Dorthea Engelbrechtsdatter (1635—1716), Datter
af en Præst og gift med en Præst, efter sin Mands og sine
Børns Vidnesbyrd en trofast og kjærlig Hustru og Moder og
efter alt at dømme en baade dygtig og ædel Kvinde,
forfattede en Mængde Salmer og opbyggelige Digte (,,Sjælens
Sangoffer", ,,Taareoffer" o. s. v.), for ikke at tale om en
Mængde Lykønsknings- og andre Lejlighedsdigte. Hun var
ikke uden poetisk Begavelse, men uden for hendes religiøse
Digtning har denne aldeles ingen Spor efterladt sig, hvor
stort Ry hun end vandt ogsaa ved sine Lejlighedsvers [1], og


[1] Som et karakteristisk Træk til Belysning af Tidens Smag anføre vi følgende ofte gjentagne Anekdote, sanledes som den fortælles af L. Dietrichson i hans
,,Omrids af den norske Poesis Historie I, 5. 73: ,,Kingo og Dorthea
Engelbrechtsdatter traf hinanden i et Selskab, hvor man efter Sædvane skulde
rime. Kingo begyndte da:

Jeg havde rimet selv, men vidste ikke hvad,
for Digterinden mig saa nær paa Armen sad.


Dorthea svarede:

O, mageløs Poet! du kald mig ikke saa;
at du min Mester est, al Verden skjønner paa.


Og disse Rim bares igjennem det følgende Aarhundrede som noget af det
vidunderligste af poetisk Improvisation, som kunde tænkes, ja endnu i
min Barndom erindrer jeg af en gammel Kone, hvis Bedstemoder som Barn
havde set Dorthea Engelbrechtsdatter og havde citeret Verset for sit
Barnebarn, at have hørt dette Rim med hele Traditionens Pietet, der kjendelig
bar Præget af den Beundring, Samtiden havde næret derfor".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:04 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dalihist/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free