- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:230

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilbageblik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Den lærde Tid.

Vi ytrede i Indledningen til dette Tidsrum, at det væsent-
lig set var en Tilbagegangstid i aandelig Henseende, og den
Udsigt, vi have givet over dets Literatur, godtgjør formentlig
tilfulde Rigtigheden af denne Paastand i dens Almindelighed,
for saa vidt som den giver et bestemt Indtryk af, at den
virkelige Aandsdannelse ved Tidsrummets Slutning ikke blot
i og for sig var bleven fattigere, men ogsaa som Følge af
den Karakter, den havde antaget, indskrænket til en snævrere
Kreds end ved dets Begyndelse. Vi ville for at oplyse dette
ved et karakteristisk Exempel sammenstille nogle Udtalelser
af et Par af Periodens betydeligere Mænd, hvis Aandsretning
og Bestræbelser i literær Henseende frembyder væsentlige
Lighedspunkter, den ene fra Begyndelsen, den anden fra Slut-
ningen, og Forskjellen vil da blive iøjnefaldende. Vi vælge
Anders Sørensen Vedel og Peder Syv i deres Forhold til
Kæmpeviserne, af hvis Indsamling og Udgivelse de begge
have saa store Fortjenester. De ere begge opfyldte af levende
Kjærlighed til disse gamle Minder, men de kan i denne deres
Kjærlighed, der er rettet imod ganske forskjellige Sider og er
af væsentlig forskjellig Natur, betragtes som typiske Udtryk
hver for sit Slægtled.
"Vedel, hos hvem man dog paa Forhaand snarere skulde
vente at se den historiske Interesse have Overvægten ved
Betragtningen af de gamle Viser, staar overfor dem méd
levende, umiddelbar poetisk Sans. Han lægger mindst lige
saa megen Vægt paa, at de ere "gamle poetiske Digte", som
paa deres Værd som historiske Antikviteter. Han er glad over
dem, fordi de "indeholde og forvare i sig gammel historisk
Bedrift", som let kunde være gaaet i Glemme, hvis det ikke
fra Arilds Tid havde været Skik at besynge Fædrenes herlige
Gjerninger. Han er imidlertid saa langt fra at overse, "at her
findes meget iblandt, som aldeles utroligt er, ja og aldrig sig
saaledes begivet haver, som det ellers fortælles", at han tvært
imod. hævder "vore danske Poeters" Ret til denne "poetiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free