Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilbageblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- ~––~-~ –-,~-
-i
Tilbageblik. 231
Art og Frihed", og han siger udmærket træffende om de
historiske Digte, at ,,Poeten tager ikkun af den hele Historie
det besynderligte, som hannem vilder og tjener til sit Forsæt.
Dette danner han efter sin poetiske Art og Frihed og lader
saa hver dømme derom og tage deraf, hvad hannem lyster".
Han fremhæver Visernes Værd for ,,hvo ellers haver Lyst til
at tage sig saadant til Undervisning", ved de Exempler, de
give ,,paa Dyds og Fromheds Bedrift saa vel som paa Udyds
og Ondskabs Idræt", den Interesse, de have ved -de Oplys-
ninger, de give om Fædrenes Sæder og Skikke, og endelig
den Aarsag, der er til at læse dem for Sprogets Skyld, ,,som
ene var noksom, dersom ingen anden Aarsag var til at læse
disse gamle poetiske Digte". Men først og fremmest ser han
paa dem som Digte; det er ved deres Poesi, de have vundet
hans Kjærlighed og gjort ham varm; ,,naar man dem ikkun
læser, da drage de med Magt et Menneskes Tanker fra al
anden Ulyst og Melancholi", siger han, og han udmaler paa
sin rørende troskyldige og just derved saa overordentlig til-
talende Maade, hvor megen Glæde man kan have af hans
Visebog ved at gjøre den til sin Vejkorter, naar man er paa
Vandring ,,til Lands eller Vands", og hvorledes ,,disse lystige
og adskillige poetiske Digte", naar nogen er ,,paa sin Sotte-
seng eller- behæftet i Fængsel eller bestedt udi andre sørge-
lige Vilkaar, kunne formindske hannem sin Omhu og fordrive
den skadelige Melancholi af Hovedet", og denne Betragtnings-
maade er Nerven i hele den smukke Fortale til hans Vise-
samling.
,,Hos Syv er Tonen en hel anden. Han ser paa Viserne
saa godt som udelukkende som den lærde Mand, for hvem de
for det første have Interesse ved den Kundskab, han mener
der kan øses af dem i Henseende til Sprog, Historie og Anti-
kviteter, samt for det andet som et literært eller kulturhisto-
rjsk Fænomen. Kun fra den Side kan han komme i Varme
over dem. Ganske i Forbigaaende siger han, efter at han med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
