Print (PDF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- ~
246 Holbergs Tid.
betænkelige Hændelser, denne navnkundige Helt oplevede.
Digtet var fra først af nærmest anlagt paa at skulle være en
Parodi paa de antike Heltedigte~ efter Datidens Synsmaade
forskruede og opstyltede Stil og de sprænglærde Anmærk-
ninger, hvormed Udgiverne plejede at ledsage dem. OvOrfor
den alvorlige Digtning stod Holberg fuldstændig paa samme
Standpunkt som hans Tid i det hele taget, særlig maatte hele
den brogede, fantastiske Verden, hvori den klassiske Oldtids
store Epikere fØrte deres Læsere ind, for det attende Aar-
hundredes nøgterne Betragtning tage sig i høj Grad latterlig
ud, og Holberg var meget langt fra at lægge Skjul paa, at
han hverken fandt Smag i Homer eller Virgil. - Først med
Aarene fik han et andet Syn paa dette Punkt. I Peder Paars
gaa hverken Iliaden eller Odyseen Ram forbi, men særlig
tages der dog Sigte paa Æneiden, hvis Handling Digtet navn-
lig i Begyndelsen paa mang~e Punkter holder sig meget nær
op til. Efterhaanden, som Digteren kommer i Aande, faar
imidlertid et andet Moment, som ogsaa var til Stede fra første
Færd af, afgjort Overvægten over det parodiske, i det Digtet
mere og mere gaar over til at blive en almindelig Satire over
Samtiden, et helt Galleri af typiske Skikkelser fra de for-
skjelligste Omraader, skildrede med glimrende Lune og sprud-
lende overgivent Liv, med genial Opfindsomhed stillede i de
pudsigste Situationer. Gjennemtrængt af Følelsen af det Sam-
funds Stagnation, Bornerthed og Spidsborgerlighed, hvori han
levede, malede Digteren med levende Farver og med over-
legen komisk Kraft et Billede af det i hele dets ravnekrogs-
agtige Ynkelighed, som træder dobbelt stærkt frem ved Mod-
sætningen imellem de simple Hverdagsmennesker og ubetyde-
lige Forhold der besynges, og, den aldrig svigtende ironiske
Gravitet, hvormed det sker. Det gjaldt om intet mindre end
paa alle Punkter at bane Vej for en sundere og friere Opfattelse
af Livet, saaledes som Digteren selv havde tilegnet sig den
ved den evropæiske Kulturs Arnesteder. Peder Paars blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
