Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
toge nemlig ikke saaledes som Peder Paars særlig Sigte paa
de hjemlige Tilstande, de ere nærmest Satirer over almén
menneskelige Daarligheder, holdte i Stil med de romerske og
franske Digte i denne Retning (Juvenal og Boileau). Størst
Interesse iblandt disse Skjemtedigte; som til Trods for
ypperlige Enkeltheder i det hele taget indtage en underordnet Plads
i Holbergs rige Produktion, har hans „Critique over Peder
Paars“, i hvilken han i Form af en Samtale imellem Hans
Mikkelsen og et Par andre gjør Rede for sin satiriske
Digtnings Natur og Hensigten med den og imødegaar forskjellige
af de Indvendinger, der vare fremkomne imod det komiske
Heltedigt, ligesom han ogsaa ved de Fortaler og Apologier,
hvormed han ledsagede Skriftet, sørgede for, at, som han
siger, „Øjemedet af Versene blev fremlagt og Poetens Naturel
lagt alle for Øjne“. Bogen er for saa vidt et betydningsfuldt
Led i hans Produktion, som han ved den ikke blot forsonede
mange af de Fjender, hans Digtning strax havde faaet, men
utvivlsomt ogsaa klarede mange Spørgsmaal for sig selv, som
det var af Vigtighed for ham at have paa det rene, inden
han gik over til den Side af sin poetiske Virksomhed, der
skulde blive af størst Betydning.
Samme Aar, som Skjemtedigtene udkom (1722), kom
Holbergs første Komedier for Dagen. Skuespil var paa den
Tid næsten ganske ukjendte i Danmark. Den gamle
Skolekomedie var vel ikke helt død endnu, men den havde hele
det 17de Aarhundrede igjennem været i stærk Tilbagegang,
og den var i alle Tilfælde indskrænket til Skolerne, saa meget
mere, som den ofte benyttede Latinen. Hoffet havde sit eget
Theater, og her agerede franske eller italienske Skuespillertrupper
Operaer, Balletter og dramatiske Hofspil uden Spor
af literær Betydning. For den store Hob var der „den stærke
Mand“ og lignende Forlystelser, men frem for alt „Haupt-
und Staatsaktionen“, om hvis Art og Beskaffenhed vi faa en
Forestilling igjennem Holbergs Ulyses von Ithacia. Om noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
