- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:257

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forbindelser med fremmede Lande utvivlsomt været af stor
Betydning i denne Henseende. Var han altsaa allerede paa
Forhaand fra Ungdommen af godt udviklet til at faa Blik
for de mangehaande Smaaligheder og Latterligheder, der
klæbede ved Forholdene her hjemme, for hele det snævre
Livssyn, der var herskende i det danske Samfund, da han
blev Medlem af det, maatte ogsaa hans lange og hyppige
Ophold i Udlandet i høj Grad bidrage til at skærpe hans
Syn i denne Retning og aabne hans Øjne for, hvad der
trængtes til. Her blev han ogsaa fuldt fortrolig med den
nye dramatiske Form, saaledes at han, da Tiden var der,
kunde beherske den med fuldkommen Sikkerhed og
Selvstændighed og benytte den som Udtryk for sin
ejendommelige Aandsretning. Da Stødet udefra kom, stod han ikke
blot rustet med et rigt Geni og et betydeligt, hurtig udviklet
Talent; men tillige med en sjælden Menneskekundskab og en
levende Følelse af sin Samtids Brøst, mægtig at skildre dens
Mennesker, som de gik og stod, saaledes at Skildringen som
al ægte Digtning vil bevare sin Interesse til alle Tider, fordi
den ikke blot rammer det særlige, men igjennem dette tillige
det almenmenneskelige.

Som sin Forgænger Molière og saa godt som alle Fortidens
store Skuespilforfattere var Holberg ingenlunde bange
for at tage, hvad han havde Brug for, hvor han fandt det.
Hjemme var der intet at finde; han maatte søge sine Mønstre
udenlands. Saa vel i Henseende til Handlingens Fabel som
til de enkelte Figurer og pudsige Indfald finder man hos
Holberg mangfoldige Reminiscenser fra ældre og nyere
Komedieskrivere. Men skjønt hans lange Ophold i England
i saa mange Henseender blev af den største Betydning for
Udviklingen af hans Personlighed og for den Retning, hans
Aand tog, synes dette Lands Skuespildigtning ikke at have
efterladt sig det ringeste Spor i hans Produktion. Den
Paavirkning, han har modtaget, skyldes udelukkende den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:29 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dalihist/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free