Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klassiske Oldtid og Frankrig. Af Oldtidens dramatiske Forfattere
var det især Plautus, hvis brede, djærve Lune han følte sig
tiltrukken af – „Jeg ligner Plautum ved et dejligt Jomfruansigt
med adskillige Pletter, Terentium ved et glat, men
derhos et Hverdagsansigt“, siger han –, og som har tjent
ham til Mønster. „Abracadabra“ er saaledes en Efterligning
af „Mostellaria“, Jakob v. Tyboes Karakter er efter Holbergs
egen Angivelse væsentlig hentet fra „Miles gloriosus“ –
mange Træk i dette Stykke vise for øvrigt snarere hen til
Terents’ „ Eunuch“ –, og „Pseudolus“ gjenfindes i „Diderik
Menschenschreck“. Ogsaa fra Aristofanes har Holberg gjort
enkelte Laan; dog synes denne Digter først at have faaet
nogen større Indflydelse paa den Komedieskrivning, han
udfoldede paa sine gamle Dage. Flest Reminiscenser fra denne
Digter finder man i „Plutus“, der i enkelte Scener efterligner
en Komedie af Aristofanes. Som et andet af Holbergs Forbilleder
maa nævnes den italienske Maskekomedie, saaledes som
den havde formet sig i Frankrig, hvortil den overflyttedes i
det 16de Aarhundrede, og som den navnlig viser sig i den
bekjendte store Samling Komedier af denne Art, Evarista
Gherardi udgav 1694 under Titlen „Théâtre Italien“. Disse
lystige Farcer, som i Henseende til deres Oprindelse synes
at vise tilbage til Oldtidens Mimer og Atellaner, var i deres
egentlige Hjemland fuldstændig frie Improvisationer, kun
bestemte af den givne Handling og af de staaende typiske
Skikkelser. Efter at have vundet Indgang i Frankrig rykkede
de imidlertid et godt Stykke nærmere hen imod at blive
Komedier i Ordets almindelige Betydning, idet det, for at
det fremmede Publikum skulde kunne følge med, blev nødvendigt
for de italienske Skuespillere at betjene sig af det
franske Sprog; dette havde atter til Følge, at Improvisationen
faldt bort, hvorved Komedierne tabte deres væsentlige Præg,
om end hele Farcekarakteren blev bevaret. Ligesom Molière
i rigt Maal øste af dette uudtømmelige Væld af Lystighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
