- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:268

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268 Holbergs Tid.


en lille Verdenshistorie til Skolebrug (,,Synopsis historiæ
universalis"), som udkom 1733; det er den først~- Skolebog af
denne Art, der haves fra nogen dansk Forfatters Haand, og
da den fandt en meget betydelig Udbredelse og i lange Tider
gjorde Tjeneste i Landets Skoler, er det et Arbejde af en
ikke ringe praktisk Betydning. Holbergs fortræffelige Egen-
skaber som historisk Forfattet fornægter sig heller ikke her.
Endnu længe efter Bogens første Fremkomst fik den det
Lovord, at ,,det, som ellers var tørt og ubehageligt, har han
forvandlet til en Bog, som man kan læse med Lyst og For-
nøjelse". Den udkom i adskillige Oplag og foreligger ikke
blot i en dansk Bearbejdelse, men ogsaa paa adskillige frem-
mede Sprog (tysk, engelsk, hollandsk, russisk). I Sammen-
hæng med denne Skolebog kan nævnes en anden, en lille
Lærebog i Geografi (,,Compendium geographicum", ligeledes
fra 1733), som ogsaa maa h-ave fundet en anselig Udbredelse
i den Snes Aar, den var i Brug, da den foreligger i en Del
Oplag. Ogsaa denne Bog blev oversat paa Engelsk *).
Holbergs historiske Skrifter udgjøre et overordentlig be-
tydningsfuldt Led i hele hans Forfatterskab. Han var efter Saxo
omtrent den første hos os, som havde Blik for, at Historie skal
være noget andet end ,,Dagregistre og tørre Annaler", og Evne
til at behandle det historiske Stof saaledes, at det væsentlige
traadte frem, og det uvæsentlige trængtes tilbage paa en saadan
Maade, at der fremkommer et livfuldt og anskueligt Billede.
Hans Interesse for Historien hang paa det nøjeste sammen
med og faar sin ejendommelige Karakter af hans Interesse
for alt menneskeligt, og det er i den Henseende betegnende,
at han i Stedet for at holde sig udelukkende til Fædrelandets
Historie og fordybe sig mere og mere i dens Enkeltheder
ogsaa vender sig til andre Lande og søger Stof til sine liv- -
lige Skildringer dér, ligesom ogsaa, at der i Valget af hans

*) Chr. Bruun: Ludvig Holberg som Lærer i Historie. Kbh. 1872.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 10 20:56:35 2007 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dalihist/0276.html

Valid HTML 4.0!