- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:272

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

filosofisk og theologisk Examen — efter at være vendt hjem til
sit Fædreland Norge ved en Hændelse kommer ned i den
Verden, Holberg lader have sin Plads i vor Jords Indre.
Nedgangen til denne underjordiske Verden med dens Sol- og
Planetsystem, der ganske stemmer med det himmelske, er i
en Hule i et af Fjældene ved Bergen, og den unge studiosus
philosophiæ’s Nedfart og øvrige Fata, indtil han endelig lander
paa Planeten Nazar, tager sig i den detaillerede Beskrivelse
saa naturlig ud, at den tyske Forfatter, som endnu i forrige
Aarhundrede tog den for Alvor og citerede den som Bevis
for, at Jorden er hul [1], næppe er den eneste, der har ladet
sig narre af den. Niels Klim faar set sig godt om i den
anden Verden dernede og oplever mange mærkelige Ting
under sit Ophold i de forskjellige Riger, over hvilke han til
sidst bliver Kejser. Han faar dog kun stakket Glæde af sin
Værdighed, da hans Undersaatter, æggede af hans Hovmod, gjør
Oprør imod ham, hvorefter han kommer tilbage til Jordens
Overflade paa en lige saa vidunderlig Maade som den, hvorpaa
han kom ned i dens Indre. Fremstillingen af Niels Klims
Oplevelser er meget morsom, men Hovedsagen er naturligvis
Skildringen af Tilstande, Institutioner, Moral o. s. v. hos de
Folkefærd, han kommer til. Her faar Holberg rig Lejlighed
til at udfolde sin Kritik og Satire baade ved at fremstille
Tilstande, der umiddelbart udtrykker hans Idealer i
forskjellige Retninger, dels ved at give mer eller mindre
karikerede Billeder af evropæiske Forhold, der ikke stemmer med hans
Forestillinger. Saa direkte som muligt kommer det sidst
angivne Synspunkt frem i en med glimrende Lune udført
Episode, i hvilken der meddeles de Optegnelser, en underjordisk
Forfatter har gjort i Oververdenen. Her som i store
Partier af det øvrige Værk har Holberg nedlagt en


[1] J. L. ab Indagine philos. und phys. Abhandlungen über verschiedene
Materien aus dem Reiche der Natur. Nürnberg 1784. S. 228—29, (Werlauffs
Noter til Dorphs Oversættelse af Niels Klim. S. 279).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free