Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særskilt (1727), de to andre fremkom sammen med et Optryk
af dette i hans „Opuscula latina“ (1737 og 1743). Allerede
1741 udkom der i Bergen en Oversættelse af de to første,
1745 udgaves de samlede alle tre paa Dansk i Kjøbenhavn,
og et Par Aar efter paa Tysk [1].
Foruden disse Holbergs betydeligste Arbejder maa vi
endnu nævne hans „Moralske Fabler“ og øvrige „Mindre
poetiske Skrifter“. Skjønt ingen af disse Bøger har mere end
literaturhistorisk Interesse, satte Samtiden dog Pris paa dem,
og er de end i det hele forfejlede, indeholder de dog nok af
sunde og gode Tanker i en undertiden ret morsom Form til
at gjøre dette forklarligt. Ringest er de „Moralske Fabler“,
Holbergs sidste Skrift - det udkom 1751. Han er her
inde paa en Digtform, for hvis Væsen han savner Blik, og
som han derfor kun undtagelsesvis magter, og Lunet svigter
ham hyppigere end i noget andet af hans Arbejder - man
mærker, at han var en gammel Mand, da han skrev det. De
mindre poetiske Skrifter, som udkom samlede 1746, indeholder
foruden de fire Satirer, hvormed Holberg betraadte sin
Digterbane, og nogle andre mindre Skjemtedigte det „heroiske
Poëma“ „Metamorphosis eller Forvandlinger“, for hvilket Ovids
bekjendte mythologiske Digt har afgivet Forbilledet, men
saaledes, at medens „Menneskene hos Ovidium bliver omskiftede
til Dyr og Træer, saa bliver her Dyr og Træer omskiftede
til Mennesker“. Meningen har vel været at give en
Parodi paa Ovids Digt, men den satiriske Tone taber ikke
sjælden sin parodiske Klang og viger Pladsen for en Pathos,
der passer meget ilde, og skjønt „fornemme og lærde Folk
fandt stor Behag i dette poetiske Skrift, dels formedelst den
rene og forstaaelige Poesi, dels og formedelst Værkets
Indrettelse, saasom det er en stedsevarende Kjæde af Fabler, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
