Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eilschow, Frederik Kristian - Eilschow, Frederik Kristian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eilschow. 295
hjemme i det hele taget, er Frederik Kristian Eilschow
(i 725-~5o), vor første filosofiske Forfatter af nogen Betydning.
Han var kun atten A~ar gammel, da han udgav sit første
Skrift, en populær Logik, og allerede et Par Aar efter var
han~ i fuld Færd med baade i Forelæsninger og Skrifter at
arbejde for at skaffe sine Idéer Indgang i Folket og virke
for deres praktiske Gjennemførelse, et Arbejde, han med
sjælden Energi og Ihærdighed holdt ved med, til en alt for
tidlig Død bortrev ham. Ligesom Holberg ivrede han for,
at Videnskaben ikke burde stænges for Folket, men ,,gaa
uden for Skolernes og Akademiernes sædvanlige Grænser,
ud iblandt Folk i den vide Verden til almindeligere Nytte".
Han protesterer derfor kraftig imod Latinens Anvendélse som
lærd Sprog og kræver Modersmaalet brugt overalt; det er
,,baade overflødigt nok til at lære alle fornødne Videnskaber
paa, saa og saa sirligt, fyndigt og veltalende, at vi ej alene
saa godt som andre kan fremsætte den tørre Sandhed, men
endog udpynte den med alle de Sirater, som Talekunsten
udkræver". Det vil ogsaa hjælpe godt til at ,,skille Avner
fra Kornet, Ting fra Ord, Visdom fra Sladder", naar det bliver
Skik at meddele sine Lærdomme paa et Sprog, som alle for-
staa, thi det er vist, at ,,de lærde i deres Studerekammer
bilde sig ind at vide mere, end de virkelig vide, og først
mærke deres Vildfarelse, naar de skulle meddele andre deres
Visdom paa deres Modersmaal".
Som han kræver Folkets Sprog anvendt som Organ for
Videnskaben, kræver han ogsaa denne for Indholdets Ved-
kommende behandlet saaledes, at enhver, der vil tænké, kan
blive delagtig i den. Han bliver saaledes ikke staaende ved
en Fremstilling, der kun til en vis Grad kan siges at fyldest-
gjøre Fordringen om, at Modersmaalet skal bruges, men
kræver denne opfyldt helt ud, idet han vil have de fremmede
videnskabelige Kunstord ombyttede med danske, for saa vidt
de ikke ere fuldstændig uundgaaelige. Han viste selv Vejen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
