Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eilschow, Frederik Kristian - Horrebov, Peder - Horrebov, Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturvidenskaberne. - Horrebov. 299
kyndighed", og af hvem flere af den følgende ~Tids frem-
ragende Jurister ere Disciple. For Literaturens ålmindelige
Historie har denne mærkelige og højt begavede Mand dog
nærmest Interesse ~ed de historiske Skrifter, han forfattede,
og som ville blive omtalte i det følgende.
Naturvidenskaberne stod det i de< hele kun smaat til
med; de berømte Naturforskere i det i 7de Aarhundrede fandt
ingen Efterfølgere, og Interessen tabte sig efterhaanden, saa
#meget mere som Kjøbenhavns Brand i 728 for en Tid gjorde
Fortsættelsen af dette Studium saa godt som umulig ved
at lægge Anatomikammeret og flere andre her hen hørende
Bygninger og Samlinger i Aske. 1Først ved Midten af det
i 8de Aarhundrede begyndte den atter at trives. Kun Mathe-
matikeren og Astronomen Peder Horrebov (1679-1764)
vandt et Navn som Observåtor og Forfatter. Han var Søn
åf en fattig Fisker og kom først i ~ Aar gammel til Stu-
deringerne. Efter at være bleven Student (i 703) kom han,
som allerede fra Barndommen af med de ringe Midler, der
stodt til hans Raadighed, havde syslet med Mathematik og
Astronomi, i Huset hos Ole Rømer som dennes Medhjælper.
Efter sin Lærers og Mesters Død (i 71 o) maatte han i
nogle Aar kæmpe med Nød og Fattigdom han maatte
tage imod’ en Huslærerplads og fik senere efter Ansøgning
en Post som Acciseskriver -, idet han dog stadig fortsatte
sine Studier og fastholdt Haabet om at faa Ansættelse ved
Universitetet. Endelig, 1714, gik dette Haab i Opfyldelse,
da han blev Professor i Astronomi til Trods for de mange
Hindringer, der lagdes ham i Vejen af Konsistorium. Den
videnskabelige Virksomhed, han nu fik Ro og Lejlighed til at
udfolde, skaffede ham snart Anseelse baade ude og hjemme.
Hans Skrifter, af hvilke ,,Basis astronomiæ" (1734-35) og
~Elementa matheseos" (i 732) ere de vigtigste, ere nærmest en
videre Udvikling af Idéer, der skyldtes Ole Rømer. En hel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
