- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:316

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stub, Ambrosius - Brorson, Hans Adolf - Brorson, Hans Adolf - Rostgaard, Frederik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316 Holbergs Tid.


strax ved deres Udgivelse 1771, at de var ,,Fostre af det
sindrigste poetiske Geni, som Naturen selv havde dannet til
Poesien, og hvis høje Gejst skulde maaske have ytret sig i
en langt højere og ædlere Tone og udbredt sig langt videre’
til Fædrelandets udødelige Ære, dersom ikke menneskelige
Vilkaar og Omstændigheder havde indskrænket dette Geni
alt for meget og til visse Timers Munterhed", gjælder endnu
i alt væsentligt, fraregnet det superlativiske i Udtrykkene, som
maa skrives paa den Tids Regning, i hvilken den fremkom *).
Den Karakteristik af Stubs Digtning, der indeholdes i
det nys anførte Citat, er for øvrigt langt fra udtømmende, for
saa vidt som den kun omtaler hans Digte #som Udtryk for og
Bærere af ,,visse Timers Munterhed". En frisk og frejdig Glæde
over Livet og et aabent Blik for dets Herlighed er ganske vist
Grundtonen i Stubs Sang og det, der giver den dens ejen-
dommelige Ynde, og den kan ogsaa godt bryde ud i Form
af en lystig Drikkevise, men den er saa langt fra blottet for
Alvor, at det religiøse Element endogsaa maa siges at ind-
tage en meget fremragende Plads i den og jævnlig bryder
frem af de Naturstemninger, der drive ham til at synge, og
.endogsaa har affødt en hel Række ,,gudelige Aner", af hvilke
vel kun de færreste ligefrem kan betegnes som Salmer, men
som, skjønt de gjennemgaaende langt fra høre til det bedste,
Stub har skrevet, dog give ham en fremragende Plads blandt
Datidens religiøse Digtere. Dette vil i og for sig ikke sige
stort, thi skjønt der var mange af dem, er der kun en eneste
af virkelig Betydning for vor Salmedigtnings Udvikling, nemlig,
Hans Adolf Bro rson. Se vi bort fra ham og fra enkelte
vellykkede (f. Ex. ,,Hvo ikkun lader Herren raade" og andre,
der stamme fra Frederik Rostgaards Haand) iblandt den
Hærskare af tyske Salmer, der kom frem i mer eller mindre
smagløse Oversættelser, er det meste #af, hvad Tiden frem

*) Samlede Digte af Ambrosius Stub. 5. Udgave ved Fr. Barfod. 1879.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:04 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dalihist/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free