Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Oplysningens Tidsalder.
haabninger om timelig Lykke; det theologiske Studium blev
opgivet, og det blev nu hans Plan ,,at slentre Livet igjennem,
som han bedst kunde". Det blev ogsaa i mange Henseender
en ulykkelig og forfejlet Tilværelse, han kom til at føre, men
den bitre Hjærtesorg blev tillige Indvielsen til hans rige-
Digterliv.
I den nedslagne og resignerede Sindsstemning, hvori
denne Begivenhed havde sat ham, skrev han ,,blot for Tids-
fordriv" den før nævnte allegoriske Digtning i Prosa ,,Lykkens
Tempel, en Drøm". Hans Venner syntes godt om den og fik
den indleveret til Selskabet for de skjønne Videnskaber, som
efter nogle Omarbejdels-er trykte den i sine Skrifter (1764).
Samme Aar, som dette hans Arbejde offentliggjordes, udsatte
Selskabet en Pris for ,,en Ode over en af de guddommeiigé
Egenskaber". Ewald besluttede at deltage i Kappestriden,
men for ikke at gaa en af sine Venner i Vejen, formede han
sin Digtning som et enakts Drama, der under Navnet ,,Ada-
miade" indleveredes til Selskabets Prøvelse. Man fandt ,,Spor
af poetisk Geni" i det, men gav ham det tilbage med Op–
fordring til at omarbejde og forbedre det. Han erklærede,
at ,,naar han ikke kunde være den første Digter i sit Fædre-
land, vilde han ikke være den anden", og at han vilde om-
arbejde det saa længe, indtil enhver maatte tilstaa, at man
ikke havde set dets Lige fra Kong Skjolds Tider. Han kom
imidlertid paa det rene med, at det, han manglede, var Læs-
ning, og besluttede i to Aar ikke at sætte Pen til Papir, men
blot læse. Han -kastede sig med Iver - over den latinske~
franske og tyske poetiske Literatur; Corneille blev hans Helt
i den franske, ,,den store Klopstock" i den tyske, og navnlig
den sidst ~nævnte Digter fik en overordentlig stor Indflydelse
paa ham; som han dog efterhaanden mere og mere frigjorde
sig for, da han havde lært at staa paa sine egne Ben.
Hans toaarige Læretid afbrødes kun af et enkelt poetisk
Arbej de, der strax skaffede ham et stort Navn som lyrisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
