Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Det nittende Aarhundrede.
ikke vidste, hvad han ellers skulde være, lod han ham raade,
skjønt han gik til det ,,som til sin Død". Heldigvis strandede
denne Plan ved et rent Tilfælde, og han fattede en anden,
som han allerede havde haft i Skoletiden, men da havde ladet
falde, nemlig at studere, og han begyndte at læse til Examen
Artium. Der var imidlertid alt for meget, som til Trods for
de stadige Samvittighedsnag lokkede ham bort fra denne
Vej, der forekom ham saa tung og knud ret, at han mere og
mere tabte Lysten til at vandre den. Han græd tit sine
modige Taarer, fordi han ikke havde Kraft nok til at fore-
trække den latinske Version af Pauli Breve for Ewalds ,,Fiskere",
Holbergs Komedier og Wessels ,,Kjærlighed uden Strømper"
- for ikke at tale om Lafontaine, der paa denne Tid var
hans Afgud, og Spiess, der førte ham gjennem ,,Ulykkens
Huler og Elendighedens Boliger". Efter i et Aars Tid at have
kæmpet med sig selv for at faa sig til at lade være med at
svælge i Morskabslæsning, skrive Vers og spille Komedie lagde
han omsider Pauli Breve paa Hylden og gik til Theatret.
Det viste sig imidlertid snart, at han ikke havde noget Kald
til Scenen; det var i Virkeligheden kun den ubestemte Trang
til at faa med Theatret at gjøre, der ikke sjælden forekommer
hos vordende dramatiske Forfattere, før de ere naaede til
Klarhed over deres Bestemmelse, som drev ham op paa
Brædderne, og efter at han var optraadt i de forskjelligste
Roller, var han paa det rene med, at denne Vej heller ikke
var den rette. Han havde lært de senere saa berømte Brødre
Hans Christian og Anders Sandøe Ørsted at kjende, der alle-
rede straalede som Dioskurer for alle medstuderende. Mod-
sætningen imellem deres flittige Granskerliv og den Tomhed,
der var over hans eget Liv, greb ham med en ,,dyb smeltende
Følelse. Jeg havde en indvortes stærk Fornemmelse om, at
jeg ogsaa var skabt til en ægte Musesøn, og nu drev jeg om-
kring og blev til ingen Ting!" Han betroede sig til sine
nyé Venner, som forsikrede ham, at det slet ikke var for silde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
