Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Det nittende Aarhundrede.
igjennem dem udtaler sig en liflig og harmonisk Natur med
Kraft og Enfoldighed, der bringer dem de græske Urbilleder
nær, røber han umiskiendelig, hvor langt han er fra en
virkelig Forstaaelse af den nordiske Oldtids og dens Digtnings
Væsen.
De ,,poetiske Skrifter"s første Bind aabnes med det lystige
Syngespil ,,Frejas Alter", som det kongelige Theater havde
forkastet, hvilket for øvrigt skete flere Gange med dette
Stykke, som Digteren omfattede med en, man kan gjærne
sige barnagtig Kjærlighed og atter og atter omarbejdede i
de forskjelligste Former, og som ogsaa udmærker sig ved et
vist bredt og fornøjeligt Lune, om det end ikke vidner om
nogen Evne hos Digteren til at skrive Komedier. Derefter
følger en Del mindre, for den allerstørste Del ypperlige Digte,
hvoriblandt foruden de nævnte Romancerne ,,Uffe hin Spage"
og ,,Knud den store", samt ,,Ewald", ,,Island" o. fi. og en-
delig de to store Digtcykler ,,Langelandsrejsen" og ,,Jesu
Kristi gjentagne Liv i den aarlige Natur". Den første af
disse med dens mange skjønne Digte, Perler som ,,Morgen-
vandring", ,,Frejdigt Sommerliv", ,,Andersskov" o. m. a. er et
mærkværdigt Vidnesbyrd om den Friskhed, hvormed Digteren
saa’ paa alt, om hans Sjæls Modtagelighed for Indtryk -
hvor mangen en Digter vilde vel en lille Sommerudfiugt inspirere
til en saadan Mangfoldighed af fuldttonende, af ægte Natur-
begejstring gjennemtrængte Digte? Den anden Cyklus, til
hvilken Novålis’ Salmer begejstrede ham, fremstiller, som Tit-
len antyder, Aarstiderne med deres forskjellige Virkninger som
en Allegori paa Jesu Levned og Lære. I Fortalen til ,,Poetiske
Skrifter" finder Digteren sig foranlediget til for at sikre sig
mod Misforstaaelse at bemærke ,,for de Menneskers Skyld,
som ere besjælede af en god Vilje og begavede med et fromt,
til Religionen trængende Gemyt, uden derfor maaske just af
dette Digt at ville uddrage den rette Mening, at de vilde fare
saare vild, hvis de troede, at det her havde været hans Hensigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
