Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob - Schøning, Gerhard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenchlåger. - Poetiske Skrifter, 1805. 123
Sinde har gjort, da han med ungdommelig Ild og Begejstring
gav sig til at dramatisere det prægtige Æventyr i Tusind og~
én Nat. Intet af Romantikens mange Togter til det fanta-
stisk9 Østerland har bragt et herligere Udbytte, og man tør
vist nok uden at overdrive betegne ,,Aladdin" som et af den
evropæiske Literaturs Hovedværker i vort Aarhundrede, lige
udmærket ved glimrende fantasirig Farvepragt, spillende
Lune og svulmende Lyrik. ,,Den naturlige Lighed, som dette
Æventyr havde med mine Livsforhold", siger Digteren, ,,gav
maaske det hele noget naivt og eget, som forstærkede Virk-
ningen. Havde jeg ikke selv i den hos mig opdagede Digter-
evne fundet en forunderlig Lampe, der satte mig i Besiddelse
af Alverdens Skatte? Og Fantasien var mig en Ringens
Aand, som bragte mig, hvor hen jeg vilde. Min Dannelse
havde udviklet sig sent, men temmelig hurtig ligesom Aladdins,
og ligesom han havde jeg nylig lært at kjende Kjærlighed >~).
Min Moder var død, og da jeg skrev Aladdins Vuggesang
paa hans Moders Grav, flød mine Taarer over min egen
Moder. Saaledes berørte denne Fabel i mange Punkter mine
egne Livsforhold; jeg ironiserte ogsaa dermed og var mig
det under Digtningen ret vel bevidst." Grundtanken i Digtet er
den samme som i Vaulundurs Saga, som han selv betegner
som ,,et besynderligt Spejl paa Livets underlige Spil, saa
at hvad der bærer Spiren til Fordærvelse i sig selv, vel
maa gaa til Grunde, hvad derimod lever i en bestandig
Fred med sig selv, og hvis Fjende kun udvortes er sat, det
sejrer til sidst, naar det med Taalmod og Sindighed udholder
Nødens Time". Det er en Tanke, der ofte kommer til Orde
i hans Digtning, men den er her potenseret til en ensidig
Forherligelse af den geniale Umiddelbarhed, som vinder frem
ved et Under der, hvor al Gransken og Grublen staar mag-
tesløs, og for hvilken hele Tilværelsen bøjer sig:
*) Han var Aar i 8oo bleven forlovet med Kamma Ralibeks Søster, Christiane
Heger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
