Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Det nittende Aarhundrede.
navnlig med en langt dybere Opfattelse af den gamle Mythe,
hvilket i og for sig var ganske naturligt, idet Oehlenschlåger
kunde øse umiddelbart af Kilderne i Edda, medens Ewald
maatte gaa ud fra den historiserende Omdannelse af den,
der findes hos Saxo. Forskjellen imellem de to Digtninger
har Oehlenschlåger selv træffende angivet saaledes: ,,I Ewalds
,,Baldur" spiller efter Sørgespillets almindelige Natur den
menneskelige Karakter og Sensibiliteten Hovedrollen; her
(o: i Oehlenschlågers Digtuing) træde Naturkræfterne selv-
handlende frem, menneskelig personificerede, objektiv legemlig-
gjorte. Hin Musa maa røre Læserens Subjektivitet mere,
fordi hun spiller paa den personlige Medlidenheds Strænge,
min slaar med stille Ro Tilværelsens Grundakkorder. . Stoffet
i den ewaldske Balder og min forholder sig som Farverne
til en Marmorblok. Af hine kunde gjøres et Maleri, af denne
en Billedstøtte. Saa er sket." Digteren kom senere til det
Resultat, at hans ,,Baldur" mere maa betragtes som et
Studium end som et færdigt Produkt; men heri har han
utvivlsomt Uret, det er en af hans betydeligste og mest
gjennemførte Digtninger, og den vanskelige, som man paa
Forhaand kunde fristes til at tro uløselige Opgave at bringe
Sofokles’ Aand over i en anden Verden og lade den gien-
føde sig i en anden Natur er lykkedes mærkværdig godt.
Der er vel heller intet Æmne i den nordiske Mythologi, der
bedre egnede sig til at behandles paa denne Maade, end
Baldersmythen. ,,Den uendelige Skæbne, det enfoldige i
Handlingen, det store Optrin, hvortil Menneskehoben maatte
være et deltagende, højtideligt Kor, det med Dramaet
blandede episke, der nødvendig af en indtrædende Person
maatte fortælles, alt dette laa i Æmnet selv, og gav det en
stor Lighed med de græske Sørgespil".
Fra Weimar, hvor Digteren, som helt og holdent var
optaget af sine poetiske Interesser og ikke vidste synderlig
mere om de politiske Begivenheder, der foregik omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
