Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oldtiden burde fremstilles i Digtekunsten. Differensen laa ikke
blot i, at Grundtvig i Virkeligheden kjendte meget mere til
Oldtiden end Oehlenschläger; den udsprang først og fremmest
af en væsentlig forskjellig Opfattelse af Poesiens Opgave.
Naar Grundtvig undlod, „hvad han hartad var til Sinds at
gjøre“, at brænde det hele Æventyr om Volsunger og
Niflunger, var det i Erkjendelse af, at „saa sandt som Poesien
er, hvad Ewald og hver kristelig Digter har fornummet, den
sande Levning af det forlorne Gudsbillede, maa vi have
Ærbødighed for alle de Oldtidskvad, der løfte sig mod det
himmelske foroven og prise det guddommeliges Spor herneden;
alle disse Ting virkede kraftelig den ene og samme Aand“.
Han vælger netop disse Optrin, fordi han „ved at fæste Øjet
paa de Kvad, hvoraf de ere laante, blev var, at de ere den
troeste Afbildning af Livsforhærdelsen i Norden. Alt er her
saa vildt og grueligt, at ingen Digter, der ej selv er lige saa
forhærdet, kan eftermale Billedet uden hist og her at
omblande Farverne og lade et andet Steds borget Lys
gjennemglimte den natlige Sky, under hvilken Skikkelserne røre sig
som Trolde. Takket være den Aand, som baade nødte mig
til at lovsynge Kæmpelivets Undergang, og, da jeg vilde
kvæde om et Optrin af Kæmpelivet, styrede mit Øje hen
paa det blodige, forfærdende Billede af Volsungers Liv og
Daad! Dobbelt takket være Han, fordi han lempede det
saa, at Kvadet kunde tabe sig i en Jesu Kristi Lovsang“.
Ud fra disse Forudsætninger er det klart, at Digteren maa
gaa de gamle Kvad saa nær, som det paa nogen Maade er
muligt uden „selv at være lige saa forhærdet“, og at lade
„det Lys, der gjennemglimter den natlige Sky“, stamme
umiddelbart fra det kristelige, ja det bliver fra dette
Synspunkt forstaaeligt, at han tilsætter „kristelige Slutninger“,
„fordi jeg ikke kan udholde noget Arbejde, hvor jeg skulde
glemme min Frelsers Pris“. Oehlenschläger, som slet ikke
var udpræget religiøs Personlighed, som vel for saa vidt var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
