- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:140

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob - Baggesen, Jens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Forhold til det religiøse, som det indgik som et væsentligt
Moment i hans Livsbetragtning, men som først og fremmest
var Kunstner, saa’ og maatte se Sagen paa en ganske anden
Maade. De gamle Nordboer stod for ham som Folk, der vel
i mange Henseender havde udviklet et overordentlig rigt og
betydningsfuldt aandeligt Indhold, men som dog væsentlig
var Barbarer og som saadanne ikke umiddelbart kunde gjøres
til Gjenstand for Behandling af Kunsten. „Jeg mente og
mener endnu“, siger han, „at Poesi baade skal være Oldtid
og Nutid og hverken Oldtid eller Nutid. Digteren bør stræbe
efter Idealet; det menneskeskjønne bestaar i en harmonisk
Forbindelse af aandelige og legemlige Fuldkommenheder. Til
forskjellige Tider har snart det aandelige, snart det
legemlige hersket; Digteren maa slippe noget af begge for at
forene begge. Hans Helte skulle hverken være Barbarer
eller Filosofer, men kraftige Mennesker med Forstand og
Hjærte. Han maa altsaa lægge noget af sin Tids Dannelse
og Blidhed over i den gamle Heltetids alt for vilde Kraft.
Den skjænker Handlinger og Karakterer, men han maa for
en stor Del bortfjærne Grumheden“.

Medens Grundtvig saaledes stærkt og ensidig hævdede
det religiøse og det oldnordiske overfor Oehlenschläger, blev
denne angrebet af Baggesen fra det rent æsthetiske
Synspunkt. Forholdet imellem disse tvende Digtere, der var saa
himmelvidt forskjellige i Natur og Væsen, og som
repræsenterede to forskjellige Tidsaldre, havde gjennemgaaet
betydelige Svingninger. Fra første Færd af var alt saare godt
imellem dem. Baggesen stod, da han i Aaret 1800 forlod
Landet og testamenterede Oehlenschläger sin danske Lyra,
for den unge, gjærende Digter som „Danmarks bedste
nulevende Skjald“, som han var stolt af at kunne kalde sin
Velynder, og han trøstede sig over Skilsmissen med Mesteren
ved den Tanke, at „kan jeg end ikke omgaas med Dem selv,
saa lever jeg dog i en fortrolig Omgang med den Sjæl, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:04 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dalihist/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free