- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:149

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Oehlensehlåger. - Baggesens Opposition. #49


deres Form, dog i det store Hele taget holdt sig til, hvad
der virkelig fortjente Daddel.
De tolv Paragrafer var i den Grad grove, at Baggesen
fandt sig foranlediget til at sagsøge Peder Hjort for dem.
Samtidig med, at denne Proces stod paa, fortsattes Fej den i
Literaturen, stadig med stigende Lidenskabelighed. En meget
uheldig Lejlighedssang af Oehlenschlåger ,,Til Hans Majestæt
Kongen ved Fugleskydningen den? 8de Avgust i8i6" gav
Baggesen Anledning til sin glimrende vittige, men ogsaa i høj
Grad voldsomme ,,Per Vrøvlers yderst grundige Kommentar over
den uhyre Digter Oehlenschlågers sidste genialske Sang ved
Fugleskydningen, paa Rim udsat, med et Par enfoldige An-
mærkninger af Knud Sjællandsfar". Baggesen drager her
skarpt til Felts saa vel imod Oehlenschlåger selv som imod
hele hans literære Følge og karakteriserer træffende sig selv
som
den Baggesen, der er kun lidt paa Jorden
og véd, hvor rent han taber sig i alt,
men her paa denne lille Plet i Norden
dog føler, at det lidt, han er, er Salt,
og tror sit Embed rigtigst at forvalte
ved Nutidsaandens Ferskhed lidt at salte.


Han siger i Anledning af Beskyldningerne om, at hans
Polemik skulde være fremkaldt af Misundelse:

Saa længe paa sin Pegasus (saa lod det)
højt over min han herlig opad red,
var jeg ej selv den første, der tilstod det
tilraabte jeg ham ej lidt mer end Fred?
Var jeg i Stand hans Hæder at misunde,
hvi lod jeg tavs ej nu ham gaa til Grunde?

Misunde dig, Gespenst af Oehlenschlåger!
hvad - var jeg med min Stolthed i dit Sted -
trods hver en Slurk af det bekranste Bæger,
jeg bitterligen vilde græde ved:
en Ilagbarthskappe, sammensyet af Pjalter,
hængt op at tørres bag ved Frejas Alter.
o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free