Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenschlåger. Heibergs Kritik. 169
og Versifikationen, da ser man med Bedrøvelse, at begge
ere behandlede med mindre Omhu end Digterens tidligere
Værker, hvori saa meget ogsaa i den udvortes Form er
skjønt. Den Velklang, den poetiske Diktion, som trods alle
Ufuldkommenheder i Sproget en Gang gjorde Oehlenschlågers
Vers til nogle af de skjønneste i vor Literatur, derom synes
han i sine senere Arbejder at bekymre sig mindre og mindre,
og dog er det netop i det mekaniske, man har Ret til at
fordre, at enhver skal gaa fremad, og at aldrig nogen maa
gaa tilbage."
Det var et til Trods for sin urbane Tone meget alvorligt
Angreb, Heiberg her rettede imod Oehlenschlågers Virksom-
hed som dramatisk. Forfatter, den Side af hans Produktion,
som Digteren selv satte højest. Han tog da ogsaa strax til
Gjenmæle i en Antikritik, i hvilken han med Selvfølelse, støt-
tende sig paa Nationens Dom, hævdede, at han var ,,en virkelig
dramatisk Digter", ,,hvorimod jeg har troet, at mange andre
overgik mig i det lyriske, fordi deres subjektive Følelse mere
drev dem til at stige i en enkelt Retning end til at betragte
og fremstille Objekter af det mest forskjellige Slags". Denne
for øvrigt meget svage Brochure fremkaldte et udførligt
Svar fra Heiberg, hvis Hovedtræk vi, saa godt det i Korthed
lader sig gjøre, ville gjøre Rede for, saa vidt muligt
med Heibergs egne Ord, da det er i højeste Grad oply-
sende med Hensyn til Oehlenschlågers Digtning i det hele
taget. Kritikeren fastholder og begrunder nærmere sin Paa-
stand, at det er en Misforstaaelse, at Oehlenschlågers Geni
fornemmelig er dramatisk. ,,At hans Tragedier er almindelig
elskede, er et Faktum, og heraf kan vi slutte (selv om vi
ellers ikke vidste det), at de maa indeholde noget fortrinligt,
men vi tør ikke slutte, at de er fri for Mangler, lige
saa lidt, som vi deraf kan bestemme, hvori det fortrinlige
og hvori Manglerne ere at søge." ,,Beskedent ytrer Dig-
teren, at han har troet, at mange overgik ham i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
