Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lyriske, og dette er ogsaa min Mening. Endnu mere maa
man vel antage, at andre overgaa ham i det episke.
Oehlenschläger er hverken en stor lyrisk eller en stor episk Digter,
men han er stor i den Digtart, som staar paa Grænsen mellem
det lyriske og episke og betegner Overgangen af hint til
dette, en Digtart, som man af den Grund kan kalde den
lyrisk-episke.“ Som den Overgangsform imellem det lyriske
og det episke, i hvilken Oehlenschläger har sin egentlige
Storhed, betegner Heiberg Romancen. „Der er i Oehlenschlägers
første Digte næppe en eneste Romance, som ikke vidner
om det mest deciderede Geni til denne Digtart“. „Romancen
er Grundvolden for Oehlenschlägers hele poetiske Geni; det
er den Spire, hvoraf alle hans Værker have udviklet sig; og
hvilke og hvor mange end de Fag ere, hvori han har digtet;
i dem alle er han trængt saa dybt ind, som Romancens
Vinger kunde bære ham, men heller ikke længere.“ Det
paavises nu, hvorledes hans Værker i den egentlig lyriske
Digtekunst er lykkedes ham i samme Forhold, som de nærme sig
til Romancen, og at, hvad den episke angaar, et umiddelbart Geni
som Oehlenschläger især vil have hjemme paa det første,
umiddelbare Trin eller Romancen; paa den episke Digtekunsts
tredje Standpunkt Romanen vilde det allermindst kunne trives,
dersom ikke ogsaa denne udviklede sig til en ny
Umiddelbarhed, nemlig Æventyret. Oehlenschlägers „Vaulundur“
og „Aly og Gulhyndy“ vise, hvor meget denne Digtart ved
sin Umiddelbarhed er i Overensstemmelse med hans Geni.
For det dramatiskes Vedkommende bliver hans egentlige
Sfære det umiddelbare Drama, hvorved forstaas den
dramatiske Form, „i hvilken det lyriske og det episke vel have
forenet sig, og det endog saaledes, at ethvert enkelt Sted i
Dramaet er paa én Gang baade lyrisk og episk; men ethvert
af disse Steder er dog endnu en Janus bifrons, til den
ene Side lyrisk, til den anden episk; den dobbelte Natur
viser sig overalt. I Grunden er denne Digtart ikke andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
