Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenschlåger, - Kroning i Lunds Domkirke.
#77
Digt bestandig vil indtage en fremragende Plads blandt hans
Værker. Navnlig er ,,den første Sang en livlig og kjærnefuld
Exposition; den sidste Sang indeholder den tragiske Katastrofe
fremstillet med sand poetisk Kraft og med en dramatisk vox-
ende Interesse
Men til Trods for alt, hvad Kritiken havde at indvende
imod disse og flere følgende Arbejder (bl. a. Tragedierne
,,Karl den store" og ,,Langbarderne"), vedblev den umiddel-
bare Skjønhedsfylde, der var i saa meget af, hvad der kom fra
Oehlenschlågers Haand, og som i det mindste delvis gav selv
mange af hans svagere Frembringelser en ejendommelig Ynde,
dog bestandig at øve sin Virkning. Han skulde just paa denne
Tid modtage et glimrende Vidnesbyrd om, i hvor høj Grad
han æredes og agtedes ikke blot i sit Fædreland, som hvis
ypperste Digter selv de skarpeste Kritikere anerkjendte ham,
men ogsaa i Broderlandet Sverige, paa hvis Literatur hans
Skildring af det gamle Nordens Helteliv havde øvet en mæg-
tig Virkning, Den 23de Juni 1829 var Oehlenschlåger efter
Indbydelse til Stede ved Magisterpromotionen i Lunds gamle
Domkirke, og her paasatte Esaias Tegnér, Sveriges største
Digter, ,,Skaldernas Adam" Lavrbærkransen og kronede ham
som ,,den nordiske sångarekungen", idet han udtalte de be-
rømte Ord: ,,Såndringens tid år fårbi" og gav Oehlen-
schlåger Æren derfor. Det var et stort og betydningsfuldt
øjeblik, ,,Indvielsen af en ny Æra for de beslægtede Folk".
Fire Aar efter hilstes han under et Besøg i Norge som
Nordens store Digter, der ,,først lærte os ret at kjende de
store aandelige Skatte, vore Forfædre have efterladt os i Arv,
og i vort eget Hjem aabnede vore Blikke en ny og stor
Verden for Poesi, Videnskab og Kunst, som med Geniets
Falkeblik gjennemskuede, med den mest levende Fantasi for-
bandt og i de kraftigste, lifligste og mest smeltende Toner sang,
hvad vore Forfædre have anet, tænkt, handlet og lidt".
I de to Decennier, det endnu forundtes Oehlenschlåger
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
