Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenschlåger. - Overblik.
samler sig. Oehlenschlåger var en alt for umiddelbar Natur, til at
han skulde have kunnet beherske den strængt dramatiske Kom-
position, ved hvilken Plan og Beregning spiller en saa frem-
trædende Rolle. Det episke og lyriske gjør sig jævnlig gjæl-
dende umiddelbart hver for sig, og Karakterernes faste Omrids
forflygtiges jævnlig under den højt flyvende kun lidet indivi-
dualiserende Rhetorik. At de til Trods for disse let iøjne-
faldende Mangler gjorde en saa stor Lykke, som Tilfældet
var med de fleste af dem, og blandt alle hans Værker bidrog
mest til at gjøre ham til sit Folks Yndlingsdigter, er imidler-
tid let at forstaa, naar man ser hen til den vidunderlig farve-
rige Fantasi og den varme, inderlige Følelse, der gjennem-
trænger de bedste af dem fra først til sidst, og som i ingen
af dem har ladet sig helt uden Spor. Som den fra Formens
og Indholdets Side lige udmærkede Digter viser Oehlen-
schlåger sig, hvor det episke forbinder sig til en mindre
kompakt Enhed med det lyriske, som i Romancen, den af en
stærk lyrisk Stemning gjennemtrængte fortællende Digtning,
samt i saadanne dramatiske Værker, der som St. Hans Aften-
spil og Aladdin tillade eller ligefrem kræve en mindre fast
Komposition. Her er han i sit rette Element, bevæger sig
med vidunderlig Sikkerhed i de forskjelligste Tonarter og ud-
folder en sjælden Oprindelighed og Skjønhedsfylde. Paa dette
Omraade har han frembragt adskilligt, der staar jævnsides
med det ypperste, Verdensliteraturen har at opvise i den
Retning.
Det var den Ungdomsfriskhed og umiddelbart poetiske
Fylde, der var i hans første Værker, som gav dem den be-
tagende Magt, de øvede over hans Samtid, og som de bestan-
dig ville vedblive at øve paa ethvert for Poesi modtageligt
Sind,, og det var den, der vedblev at være Nerven i hans
Digtning lige til det sidste. Han var, efter at Gjennembrudet
var sket, fuldfærdig som ]IYigter, stod en Tid paa den Tinde.
han ligesom med ét Sæt havde svunget sig op paa, og dalede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
