Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Det nittende Aarhundrede.
havde i hin Danmarks Dødskamps tunge Dage dybt følt,
hvad ham fattedes, men nu hartad glemt det over nordiske
-Kæmpedrømme - hvad Under, at han pludselig vaagnede i
Gru og Forfærdelse, i glødende Harme, da det end ikke
maatte være ham tilladt, naar han i Drømme besøgte den
faldefærdige Kirke med sine Fædres Grave,, at ofre den og
deres Ihukommelse og de graahærdede, som forgjæves søgte
deres Tro og deres Trøst hos de unge Præster, at ofre det
alt en Taare, som jeg end mindes grant randt uvilkaarlig og
faldt paa Papiret, da i min Drømmeprædiken Ojet faldt paa
disse. Denne Taare, den første ret fromme, jeg i mange
Aar havde fældt, den kunde jeg umulig angre, om den end
skulde blive Kilden til mange bitre, og selv nu, da den er
bleven det, da kun Han, som tæller Stjærnerne, kan tælle
Taarerne, som nedrandt paa disse blege Kinder og paa de
fleste Bøger, jeg har skrevet, selv nu være det langt fra mig
som Menneske, som Kristen og som Præst at angre min
første Taare eller klage over, hvad den kostede". Langt fra
at skræmmes eller bøjes forkynder han i Fortalen til ,,Nyt-
aarsnat", som han udgav samme Aar, som dette Slag var
blevet tilføjet ham, og som han betegner som ,,Fortalen til
sit følgende Liv", at ,paa Randen af det bundløse Svælg,
mod hvilket Tidsalderen blindt fremhaster, der vil jeg stande,
jeg vil udspænde for den sit eget Billede, og ved Siden vil
jeg stille to luende Blus: Herrens Ord og de forbigangne
Tiders Vidnesbyrd". De rationalistiske Præster havde ved
deres taabelige Færd vakt en Stridsmand, der med Smerte
og Skam bekjendte, at han havde været delagtig i Forstan-
dens Hovmod, men nu ved Guds Naade havde bøjet sig. Han
var rede til at ,,kalde og varsle i Herrens Navn, saa længe
han forlener mig Kraft og tillader mig at opløfte Røsten",
og han fik Magt til at puste deres golde Tankespind til Side
som Avner for Vinden. Da han nogle Aar efter (i 816) udgav
sin Dimisprædiken igjen, erklærede han: ,,For skarp var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
