- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:211

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin - Mynster, Jakob Peter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N. F. S. Grundtvig. - Kirkens Gjenmæle.
211
dem, thi vi er ikke døbte i Luthers Navn, og vore Fædre
lærte os ikke, at Luther, men at Kristus er korsfæstet for os;
men i Skolen maa vi forsvare denne vor Fader i Kristo og
bevise, at alle Protestanter mod den historisk-kristelige Kirke,
som beraaber sig paa hans Medhold, misbruge hans med al
Ret i Kristenheden berømte Navn til at besmykke, hvad han
af Hjærtens Grund afskyede."
Dette Skridt førte til en Kirkekamp, som strakte sig
igjennem mange Aar, i hvilken en Mangfoldighed af mer og
mindre betydelige Personligheder inddroges, og som blev af
gjennemgribende Betydning for hele vor kirkelige Udvikling,
og ,,Kirkens Gjenmæle", der selvfølgelig strax af Grundtvigs
Modstandere betragtedes slet og ret som et hadefuldt personligt
Angreb, blev saaledes Udgangspunktet for en af de betyd-
ningsfuldeste Rørelser i vort Aandsliv i dette Aarhundrede.
Clausen havde foreløbig afgjort Stemningen for sig i Hoved-
staden, hvortil den Omstændighed væsentlig bidrog, at Jakob
P et e r M y n s t er, som, skjønt kun residerende Kapellan lige-
som Grundtvig, allerede den Gang var Kjøbenhavns mest
ansete Prædikant, uforbeholdent stillede sig paa hans Side
og fra Prædikestolen udtalte sig skarpt imod ,,dem, der fare
frem i Blinde, og ligesom d~e i ethvert Forhold kun afsted-
komme Forstyrrelse, saaledes ogsaa ofte, om end imod Vi-
dende og Vilje, blive Kristi Korses Fjender, give en For-
argelse, som de ikke igjen kunne læge, vække en Tvedragt,
som de ikke igjen kunne stille" - Udtalelser, som Grundt-
vig strax imødegik i en Prædiken om ,,Den kristelige Kamp",
hvori det betegnende for Situationen hedder: ,,Lad kun Ver-
dens Præster og Profeter raabe: Brødre vi vil have Fred,
Verdens Fred, hvad det saa end skal koste! Lad dem kun
høste Verdens Pris for Mildhed og Sagtmodighed, for Vis-
dom og Kjærlighed! Lad dem kun hellige og velsigne Ver-
dens Had og Forbitrelse imod os, fordi vi som Frelseren vidne
om den, at dens Gjerninger ere onde! Rolig og frimodig
14*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:04 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dalihist/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free