Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nittende Aarhundrede.
212
sige vi da: Brødre, vi maa og vi vil have Kamp i Herrens
Navn; vi vil det vist nok ikke, fordi Kampen er behagelig,
ej fordi vi fattes den høje Visdom, at det er langt mage-
ligere, medens Fjenden raser, at sidde med Hænderne i
Skjødet, end i aaben Mark at gaa ham paa Klingen; nej
visselig, ej derfor vil vi have Kamp, men fordi vi se af
Herrens Ord og af Kristenfolkets store Levnedsløb, at Kam-
pen er uundgaaelig, naar vi ikke som Krystere vil rømme
fra Sandheds, fra vor Herres Jesu Kristi og hans Korses
Banner~~.*) Clausens Svar paa ,,Kirkens Gjenmæle" var en
Erklæring til Publikum om, at han havde gjort de fornødne
Skridt for i Overensstemmelse med sin Embedspligt at for-
følge Sagen paa Rettens Vej, d. v. s. han anlagde en Injurie-
proces. Grundtvig, som ,,aldrig havde tænkt at formindske
Prof. Clausens borgerlige Agtelse, men kun hans kirkelige
Ære og Agtelse", krævede Sagen afvist fra dette urette
Forum, men Retten gav ham ikke Medhold heri og idømte
ham en Mulkt samt livsvarig Censur ~). Saa snart det viste
sig, at Sagen var kommen ind i et fejlt Spor, og at det ikke
vilde komme til at dreje sig om, hvem af de to Modstandere
der var i Overensstemmelse med den danske Statskirkes Lær-
dom og Forfatning, men, som Dommen senere udtrykte det,
alene om, hvor vidt han ved at bestride Citantens Lærdomme
havde betjent sig af utilbørlige Udladelser mod denne, ned-
lagde Grundtvig sit Embede ,,fordi Præstestillingen i Stats-
kirken syntes ham aldeles utaalelig, naar øvrigheden holdt
med Statskirkens aabenbare Fjender".
Hvad der giver ,,Kirkens Gjenmæle" en ganske særlig
Interesse, er den Omstændighed, at vi her for første Gang
træffe Hovedpunktet i den kirkelige Anskuelse, som Grundt-
*) ,,De to residerende Kapellaner havde talt, og talt imod hinanden, og -
det var et underligt Øjeblik i den danske Statskirke - naar de havde talt,
var der kun faa, der lyttede enten til Provster eller Bisper". Fr. B arfo d,
N. F. S. Grundtvig.
**) Censuren hævedes 1838.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
