Print (PDF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Det nittende Aarhundrede. med kongelig Understøttelse hvert Aar en Sommerrejse til England for at studere angelsachsiske Haandskrifter, hvilket blev af stor Betydning ikke blot for hans eget personlige Vedkommende, men ogsaa fordi hans Bestræbelser for at vække de engelske Videnskabsmænds Interesse for disse gamle Sprogminder kronedes med Held, saa at han virkelig kan siges at have givet Stødet til det ivrige og i mange Henseender frugtbringende Studium, de nu i en Aarrække have været gjort til Gjenstand for, og til at saa mange af dem nu er gjort almindelig tilgængelige i gode Udgaver. For Grundtvigs egen Udvikling blev Opholdet i England, hvor stærke aandelige Modsætninger brødes, og hvor For- holdene i enhver Henseende vare større og friere, af stor Be- tydning. Hans Synskreds udvidedes, og hans Blik aabnedes for mangt og meget, som før kun havde staaet dunkelt for ham. ,,Jeg lærte først her", siger han, ,,i Henseende til Fri- hed som til alt menneskeligt at lægge hele Vægten paa Vi r k eli g heden med dyb Foragt for Penneslikkeriet og Bogormevæsenet i alle Retninger; thi vel fandt jeg ingen- lunde Engelskmændene fri for alt dette, men jeg fandt hos dem Livet og Døden ved Siden ad hinanden, Livet overalt hvor man stræbte frit at benytte Livskræfterne, og Døden overalt, hvor man pinte det levende til Ære for det døde". Skjønt han saaledes i disse Aar ,,rent syntes at have glemt den fortvivlede Kirkesag", blev de i Virkeligheden den bedste Forberedelse til ret at tage fat paa den, saa vel som til hele den i mange Forhold indgribende Virksomhed, han i den sidste Halvdel af sit Liv skulde udfolde. Af ikke ringere Betydning i saa Henseende blev det, at den græske Oldtids- literatur nu aabnede sig for ham og befrugtede hele hans historisk - poetiske Syn paa Tilværelsen, som nu først fuld- stændig klaredes. Det var, om man saa vil, saa at sige et Tilfælde, der gav Anledning dertil. ,,Han var selv sine Børns Lærer, og Sønnerne vare nu i den Alder, at han alvorlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>