Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 D~t nittende Aarhundrede.
med Rette kaldes en Sekt, men som dog ganske rigtig har
den kirkelige Ejendommelighed kun at kræve Enighed om,
hvad der har været fælles for al le troende og døbte, og kun
at søge det ny, aandelige Liv i Ordet til os af Herrens egen
Mund ved hans egne Indstiftelser." Han udøvede i dette
lange Tidsrum en stadig stigende Indflydelse, idet den Væk-
kelse i Retning af et stærkt og inderligt Trosliv, der udgik
fra ham, bredte sig i videre og videre Kredse. Og dette er
ikke blot at forstaa om den særlig kirkelige Anskuelse, der
har faaet hans Navn, men mer eller mindre paavirkedes hele
det kirkelige Liv her i Danmark af hans mægtige Personlig-
hed, og det er næppe nogen Overdrivelse at sige, at selv de
fleste af dem, der staaende paa Kristendommens Grund have
stillet sig i Opposition til Grundtvigianismen som saadan, ube-
vidst have været og ere mere eller mindre paavirkede af den
Aand, der udgik fra ham.
Men ikke blot paa det religiøse Omraade har Grundtvig
øvet en umaadelig Indflydelse, der ikke indskrænkede sig til
Danmark, men er kjendelig vidt og bredt i hele Norden. Hans
tidligere Skrifter kom mere og mere til Agt og Ære og gjorde
deres Virkning, og som hidtil vedblev han at udgive det ene
betydningsfulde Arbejde efter det andet, større og mindre
Skrifter, i hvilke han snart nedlagde Resultaterne af sin
aldrig hvilende Granskning, snart arbejdede direkte for
Virkeliggjørelsen af sine Idéer til Folkets Løftelse og Væk-
kelse i alle Retninger og jævnlig greb ind i Dagens bræn-
dende Spørgsmaal. Størst Betydning efter hans Forhold
til det kirkelige Liv maa man vel tillægge hans Virk-
somhed til Fremme for Folkehøjskolen, der, realiseret saa-
ledes, som han tænkte sig den, ganske sikkert maa kunne
blive til stor Velsignelse som et Arnested for en sand folkelig
Dannelse i kristelig Aand. Med sit ejendommelige Blik paa
Nordens Folkeaand erklærer han Latinskolen Krig paa Liv
og Død som den, der hviler paa en gold og død Lærdom,
der ikke staar i noget Forhold til Folkets Væsen, og kræver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
