Print (PDF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. F. 5. Grundtvig. - Overblik. 223 hædret ham ved i Anledning af hans halvtredsindstyveaars Jubilæum som Præst (1861) at give ham Titel og Rang af Biskop i den danske Kirke; en stor Menighed flokkede sig om ham med sjælden Trofasthed og Begejstring, og fra hele Landet samledes ,,Grundtvigianerne" fra hans flrsindstyveaarige Fødselsdag af om deres gamle Høvding til aarlige ,,Venne- møder"; hans kirkelige Anskuelse saa vel som hans Syn paa Folkelivet ag dets Krav havde fundet mangfoldige Tilhæn- gere rundt om i Danmark og det øvrige Norden. Der var stor Forskjel paa hans Stilling nu og den Gang, da han i 1826 stod som en tilsyneladende slagen Mand, der havde trukket det korteste Straa overfor den herskende Tidsretning. havde faaet sin literære Virksomhed stækket ved den livs- varige Censur, han var bleven idømt, og følte det som sin Pligt at lade sin Røst forstumme i Herrens Hus. Men han var bleven sig selv tro til det sidste, og de paa én Gang stolte og ydmyge Ord, han den Gang udtalte i sit literære Testamente, kunde sættes som Motto for hele hans Liv: »Lad de lærde sætte deres Ord mod mit og bevise, at de blev klogere, at de blev klarere ved deres stille Granskning end jeg ved min Gjæring, som I kan se, jeg slap dog fra med Livet, og som jeg ikke har kunstig afbildet, men ladet saa varm, saa fuldstændig og levend e, som jeg det kunde, udstrømme paa Papiret for derfra at indstrømme i beslægtede Naturer og vække den levende Kamp, uden hvilken vi er Dødens Trælle, uden hvilken vi se aldrig den levende Klar- hed, som overstraaler Fuldkommenhedslandet og vindes kun herneden, som Bruden er vundet, naar hun livsalig indsmiler Haabet i Bejlerens Hjærte! En Mand er jeg blevet, ringe til visse, hvad man kalder slet ingen Ting, men dog en Mand, som ej vilde bytte med Jorderigs Konger! Skribent er jeg blevet, vist nok ej af de forgudede, men en Skribent som ser sig tilbage, ser sine Fejl, retter dem gjærne, men smiler dog kun over dem og over de øjne, som saa' ikke andet".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
