Print (PDF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Det nittende Aarhundrede. af Begivenhedernes Sammenhæng og Betydning, Nøglen til Hi- storien i det hele og i det enkelte. Som Ungdommen i Individets Liv er optagen af Drømme og Planer for Fremtiden, medens Mand- dommen er Handlingens og Alderdommen Erindringens og Be- tragtningens Tid, saaledes at Menneskelivet i disse tre Aldre hen- holdsvis væsentlig beherskes af Fantasien, Følelsen og Forstanden, saaledes ogsaa med Folkenes og Menneskehedens Liv i det hele. Men hvor forskjellig Livet end former sig i disse tre Livsaldre, er det dog ikke saaledes, at de kan siges umiddel- bart at afløse hverandre; den ene fremgaar af den anden og optager den andens Indtryk og Erfaringer i sig, og de be- herskes alle af en Enhed, der allerede er til Stede i Barn- dommen som en Spire, der skal komme til Udfoldelse i det følgende Liv. Kun under Forudsætning af, at denne Betragt- ning lægges til Grund for det enkelte Folks Historie, lader denne sig efter Grundtvigs Mening forstaa som en sammen- hængende Livsførelse; i modsat Tilfælde falder den ud fra hinanden som en Række tilfældige Begivenheder, der ikke stile imod noget fælles Endemaal. Kun for de historiske Hovedfolks Vedkommende lader nu imidlertid denne Ansku- elses Sandhed sig fuldt ud erkjende, thi kun de have naaet at gjennemløbe alle de forskjellige Faser, medens mange enkelte Folkefærd ere blevne bortrevne i deres Ungdom eller Manddom, ligesom Tilfældet jo og~saa er med mange Indi- vider. Som det i det hele taget er Hovedfolkenes Historie, vi maa vende os til, naar vi vil lære de ejendommelige og fremtrædende Træk i Menneskelivet og Menneskenaturen at kjende, ligesom vi for Individernes Vedkommende i saa Hen- seende maa vende os til de udmærkede Mennesker, hos hvem Livet rører sig kraftigere end hos Hverdagsmenneskerne, saa- ledes ogsaa for dette særlige Punkts Vedkommende. Se vi f. Ex. paa Oldtidens Hovedfolk, Hebræerne, Grækerne og Romerne, da finde vi den antydede A nskuelse stadfæstet, ligesom Analogien med det enkelte Individ, der fører sit eget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
