Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Det nittende Aarhundrede.
mod dets Fjender, rede til enhver Tid til at ofre sin jordiske
Tilværelse, sikker paa, at som han havde taget Kampen op efter
Fædrene, vilde den blive fortsat af dem, der fulgte efter ham,
og paa, at der var et Liv efter dette. Denne Tro fremgik
med Nødvendighed af den Aand, der besjælede Nordboen;
det var Livets rolige Besiddelse og Nydelse, der stod som
det endelige Maal for hans Kamp, en Tilstand, i hvilken alle
de Magter, der stode fjendtlig i mod Livet, vare besejrede.
Hos Grækeren derimod er der intet, der kalder Tanken om
et Liv efter dette frem; Livet er for ham helt og holdent
knyttet til Jorden og kommer til fuld Udfoldelse her.
Den Opfattelse af den græske og den nordiske Folke-
aand i deres Modsætning, her er antydet, finder Grundtvig
nu, som det var at vente, stadfæstet ved Betragtningen af de
to Folks Mythologier, i hvilke den er klart udtrykt i
Legemliggjørelsen af det dybeste i deres Natur. Grækernes
Naturaand formede skjønne, harmoniske Gudeskikkelser, i
hvilke den højeste Udvikling af alt naturligt, deres Fantasi
kunde forestille sig, var realiseret; Nordboernes historiske,
mod Livet udad til vendte Aand formede Kampguder, og
deres Mythologi kom til at dreje sig om det godes og dyg-
tiges Kamp mod det slette og usle. Denne Grundforskjel
gaar igjennem hele den græske og nordiske Gudelære.
Men stærkest og mest betegnende fremtræder Modsæt-
ningen imellem den græske og den nordiske Aand, saaledes
som den har givet sig Udtryk i de tvende Folks Gude-
lære, i den Forestilling om Ragnarok, Gudernes Tusmørke,
der kommer frem hos Nordboerne, og hvortil der aldeles
intet tilsvarende findes hos Grækerne. Medens de græske
Guder trone i olympisk Ro, er de nordiske Guder viede til
Undergang, deres Verden skal vige for en Tilværelse af
højere Orden, i hvilken Alfader som den højeste og, naar alt
kommer til alt, eneste sande Gud kommer for at dømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
