Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. F. S. Grundtvig. - Digtning.
233
det er en Digter af en ejendommelig Art. Kunsten som
Kunst ænser han i sin Produktion kun lidet, han digter aldrig
for at digte, for at frembringe en Skjønhedsvirkning; det er
de store Livstanker, der fylde ham, som rigt og overstrøm-
mende vælde ud i hans Sang; Kunsten er for ham ikke som
ellers for Digteren Maal, den er kun et Middel i de Ideers
Tjeneste, som han arbejder for. Derfor er det ogsaa saa
godt som udelukkende religiøse og historiske, særlig nordisk-
historiske Æmner, han behandler, og derfor bærer saa meget
af hans Digtning Improvisationens Præg, hvilket den i æsthetisk
Henseende skylder saa vel sine Fortrin som sine Mangler. Der
er paa den ene Side en vidunderlig Friskhed og Oprindelig-
hed over den, man føler, at den har trængt sig frem med
uimodstaaelig Magt, og den former sig jævnlig i Billeder af
den største Skjønhed; men paa den anden Side føler man
ogsaa, at alt er givet umiddelbart, som det er strømmet over
Skjaldens Læber; her er ikke Tale om nogen af kunstneriske
Hensyn betinget Vragen og Vælgen af Udtryk; hvad der i
saa Henseende umiddelbart frembyder sig for hans Fantasi,
gribes strax og uden Kritik. Digtet har kun Betydning for
Digteren som Bærer af den Stemning og de Tanker, han i
øjeblikket er grebet af; det er udelukkende dem, det kommer
an paa, og som Digtet, naar de har gjort deres Virkning
igjennem det, har opfyldt sin Mission og ikke mere har nogen
Betydning for ham, saaledes lægger han i Produktionens
øjeblik aldeles ingen Vægt paa den kunstneriske Side, det
kommer blot an paa, at det, han føler, kommer frem. Følgen
heraf bliver, at der ofte i det selv samme Digt ved Siden af
den højeste Skjønhed kan træffes Udtryk, der støde som
platte og smagløse og skurre imod den Tone, der i det hele
anslaas, og at Tanken ofte er saa uklart udtrykt, at det
bliver vanskeligt for Læseren at faa sikkert fat paa den.
Det er forholdsvis kun faa af Grundtvigs mange Digte,
der kunne siges at være fuldstændig pletfri i saa Hense-
ende - flest vil man finde blandt hans Salmer og aandelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
