- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:236

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann, Bernhard Severin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236 Det nittende Aarhundrede.


Begejstring, Slaget paa Rheden fremkaldte, og som virkede
som et elektrisk Stød paa hele det danske Folk, naaede selv
den mindste Skoledreng. Hans Studeringer i Hovedstaden
blev afbrudte ved Englændernes Bombardement, som han var
øjenvidne til fra Volden som Medlem af Studenterkorpset,
og som lagde Huset, han boede i, i Aske, ved hvilken Lej-
lighed hans første Digte - bl. a. nogle Tragedier - gik op
i Luer. Efter at have taget anden Examen begyndte han at
studere Jura, men Poesien, hvortil han alt fra Drengeaarene
havde følt sig draget, fik Overmagten, og i 1811, samme Aar
som han blev Alumnus paa Walkendorfs Kollegium, udgav
han sit første Bind Digte. Hans Følelsesliv var i disse Aar
i høj Grad sygelig overspændt, saa at han endogsaa, som
han selv fortæller, efter at have læst Jungs ,,Nattetanker"
ofte var nær ved at faa Lyst til et pludseligt Spring ind i
Aandeverdenen og tog sine Forholdsregler for at forhindre,
at han under et saadant Anfald begik Selvmord. Krigen 1807
og Kjøbenhavns Bombardement rev ham for en Stund ud af
disse tungsindige Sværmerier; han blev revet med af den al-
mindelige Harme, det brutale Overfald havde vakt, og nogle
af hans første og bedste Sange fra hin Tid var Krigssange,
Opfordringer til Hævn og Hæderssange for vore Søkrigere.
Da Spændingen var forbi, faldt han imidlertid tilbage til det
sygelige Drømmeliv. Han var svag af Legeme, ikke fri for
Ansats til den Lungetæring, der havde bortrevet hans Moder
og tre af hans Brødre; hele hans Nervesystem var angrebet,
og han var saa udmagret, at hans Venner og han selv vare
visse paa, at han var Dødens sikre Bytte. Fortrolig med Tanken
om Døden levede han kun i den #Verden, han drømte sig; den
virkelige Verden, hvori hans Hjærte ingen Tilfredsstillelse
fandt, syntes ham kun et flygtigt og lidet frydeligt Overgangs-
punkt til det Liv og den Herlighed, hans Aand higede efter.
Af dette Drømmeliv fremgik hans første Digtsamling, som
foruden en Del Ballader og lyriske Digte indeholdt det øster-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free