Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch, Johannes Carsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Det nittende Aarhundrede.
tabt sin Friskhed og sin Glans, ja undertiden syntes det mig
at ligne en Leg af en ironisk Aand, der drev Spot med Men-
neskets Tanker og højtfiyvende Planer. Med fast og sikker
Tillid drog jeg ud, med svulmende Haab om, at jeg selv ved
egen Kraft skulde skabe mig en god Fremtid, og nu vendte
jeg tilbage som en anskudt Fugl med brændte Vinger. Jeg
havde naaet mit Onske at se det dejligste Land i Syden, at
leve i et jordisk Paradis, og netop her rammede den højeste
Ulykke mig. I Nydelsens og Glædens Hjem havde jeg lært
at kjende Smerter, som Tanken gysede tilbage for; hvo der
har gjennemgaaet sligt, mente jeg, han kunde aldrig nogen
Sinde blive glad mer". Og det var ikke blot dette ,,uhyre
Tab" i og for sig, der nedtrykkede ham, men det forekom
ham under den lange, smertelige Sygdom, ,,som om mit Liv,
min hele Fremtid og alt, hvad jeg havde stræbt og arbejdet
for, var forspildt, og som om jeg intet havde tilbage uden at
dø", ja han oplevede endogsaa ,,et Fortvivlelsens øjeblik,
hvori jeg paa en voldsom Maade stræbte at befri mig for
min Elendighed"; men dette Fortvivlelsens øjeblik blev tillige
,,ved en sælsom Styrelse det Vendepunkt, hvori jeg igjen
fattede Tillid til Livet og fik Mod til at gaa Fremtiden i
Møde . . . Den Krisis, jeg den Gang maatte gjennemgaa,
har ikke været uden Indflydelse paa mit senere Liv. Tvært
imod, den har aldeles vist virket rensende paa mig selv i en
Sfære, der ligger højere end den poetiske, saa at megen Let-
sindighed, hvori jeg tidligere havde gjort mig skyldig, nu
bortveg fra mig, og saa det lykkedes mig at befri mig derfra
for bestandig. Baade Filosofer og Digtere have fablet meget
om Skjærsilden, og Katholikerne have endog optaget den
som et Dogma i deres Troslære. Mig forekommer det tit,
naar jeg tænker over min egen Fortid, som om netop dette
jordiske Liv er den sande Skjærsild, hvori Sjælen gjennem
lange og tunge Lidelser skal renses fra Synd og modnes for
en lysere Tilværelse, saafremt dette endnu er muligt. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
