Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch, Johannes Carsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-Iauch. - Udenlandsrejse. 257
havde hidtil været langt borte fra Kristendommen; jeg tør
heller ikke paastaa, at jeg ret tilfulde blev greben deraf nu,
men dog opstod der i hin Overgangstid en stærk Tvivl om
Tilstrækkeligheden af de naturfilosofiske og metafysiske Tanke-
bygninger, jeg hidtil havde søgt at støtte mig til, hvilken
Tvivl i det mindste antydede en Trang til en højere Lære,
der ikke blev staaende ufrugtbar inden for Spekulationens
Grænser. . . . Jeg havde vist nok ikke fundet de Vises Sten,
men jeg havde vundet en fast Tro paa en levende Gud, paa
den uendelige Kjærlighed, der nedsteg fra Lysets Rige og
hengav sig for at frelse den formørkede Natur, paa den gud-
dommelige Aabenbaring, der ogsaa udgaar fra vort eget Indre i
Samvittighedens hellige Røst, og der bekræfter Personligheden
som den, der skal staa til Ansvar for sine Gjerninger, og
der ikke kan opløse sig. i en Luftbølge eller svinde hen i en
Draabe og dukke ned i Pantheismens Hav for at unddrage
sig derfra. Videre kunde jeg ikke komme, men dog fandt
jeg heri en Beroligelse, en Trøst, en Fred selv i Savnets og
Smertens Dage, mere værdifuld end alt, hvad Videnskaben
kunde skjænke mig, skjønt jeg ingenlunde miskjendte dens
Betydning inden for Endelighedens Kreds".
Blev denne Krisis af gjennemgribende Betydning for
Haueh i ethisk og religiøs Henseende, blev den det ikke
mindre i poetisk, og vi skulle atter her lade ham selv skildre,
hvad der foregik med ham, da han ikke mindre klart og
smukt har gjort Rede for dette end for hint, og den Vending
i hans Liv, der skjænkede os en af vore største Digtere, vel
fortjener at kjendes saa nøje som muligt. ,,I denne smerte-
lige Sygdom", siger han om Tiden før Amputationen, ,,vendte
Poesien som en trøstende Engel tilbage til mig. Maaske
var det paa denne Vej, jeg maatte ledes til at forstaa mig
selv, og hvortil jeg egentlig var kaldet, og hvad der burde
være Midtpunktet i min Virksomhed. Maaske kunde jeg kun
saaledes lære Livets Alvor at kjende og derved vinde Kraft
#7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
