- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:274

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredahl, Christian Hvid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det nittende Aarhundrede.
274


os i Møde i de anførte Træk, medens disse ved det Tryk, de
lagde over ham, hæmmede ham i hans Udvikling, som under
andre Forhold kunde have ført til langt betydeligere Resultater.
Naar hans ,,Dramatiske Scener" gik saa temmelig uænsede forbi
hans Samtid og endnu til Trods for, at de i den nyere Tid
ere blevne fremdragne igjen og udgivne i en med varsom
Haand beskaaren Udgave, langt fra er kjendte og paaskjøn-
nede, som de fortjene, maa Grunden vist nok nærmest søges
i deres fragmentariske Karakter, thi storslaaet Poesi skorter
det dem saa langt fra paa, at det med Rette er sagt om
dem, at de i Kraft og Dybde kunne maale sig med det
bedste i vor dramatiske Literatur. Var Bredahl naaet til at
vinde det Herredømme over sine store poetiske Syner, der er
Forudsætningen for at frembringe et harmonisk afrundet
Kunstværk, vilde han være bleven en dramatisk Digter af
fremragende Betydning, og havde han været anderledes stillet,
end han var, er det vist nok utvivlsomt, at han vilde være
naaet saa vidt, thi ikke blot viser han sig i det enkelte i Be-
siddelse af en ualmindelig Formningsevne, men de sidste Dele af
hans Værk, navnlig den femte, staa i denne Henseende betyde-
lig over de første. Nu blev de kun til de, som Hovedtitlen an-
tyder, i det hele temmelig løst sammenknyttede dramatiske
Scener, hvis Virkning paa mange Steder svækkes~ af en ufor-
holdsmæssig Brede, men som jævnlig gjennemlynes af en
Poesi, der er lige storslaaet, hvad enten den udtaler sig i
mægtig Pathos eller i ætsende Haan. ,,Man kunde", siger
Hauch træffende *), ,,maaske sammenligne disse Scener med
et Drama, man ser paa Theatret, og hvori et blandet Aktør-
personale spiller, nogle middelmaadig, andre mere eller mindre
godt, og hvori enkelte Scener gives ganske fortræffelig; kun
den, der er fornøjet med en saadan betinget Nydelse, der
kan finde sig i, hvad man næsten stedse ved slige Lejligheder

*) Æsthetiske Afhandlinger og Recensioner, i86i.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:40 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dalihist/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free