Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blicher, Steen Steensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Det nittende Åarhundrede.
Statens Love saa vel som for Selskabelighedens, at opfiamme
Kjærlighed til Fædrelandet med 1~ engivenhed til dets Første-
mand, Kongen, at styrke Arbejdskraft i Fred og Stridskraft
i Krig, med ét Ord, at bringe hendøende Kræfter til Live,
opildne de opvaagnende og virke til at lede dem i et heldigt
Spor, der allerede ere lysvaagne." ,,Danmarks Gjenfødelse
til et kraftigt selvbevidst Folkeliv" blev fra nu af hans Pro-
gram, og Folkefesterne paa Himmelbjærget var et af de vig-
tigste Midler, han anvendte for at sætte det i Værk. Den
første fandt Sted 1839, og den efterfulgtes af adskillige andre,
ved hvilke ,,Himmelbjærgspræsten" ved sin Sang og Tale vir-
kede vækkende og opfiammende, løftet op over al. den Nød
og Kummer, der pinte ham i Hjemmet, af sin varme og ær-
lige Begejstring. Han oplevede ikke at se Frugterne af
denne sin Virksomhed, thi han døde den 26de Marts 1848,
just som den Dag, han havde længtes efter, var ved at bryde
frem over det danske Folk; men han og hans Himmelbjærgs-
fester er en væsentlig Faktor i vor indre Historie, i det
Tiaar, der gik forud for Indførelsen af vor fri Forfatning og
vor første Kamp for Sønderjylland. Det skal mindes, at,
som P. L. Møller smukt siger i den anførte Afhandling,
,,Blicher ikke er bleven staaende ved den nationale Be-
gejstring, som den udtaler sig gjennem Fantasiens og Geniets
Frembringelser og finder Vej gjennem Poesien. Han var
ikke, som saa mangen Forfatter, blot begejstret paa Papiret,
han vovede at være Ideen tro ogsaa i Livet, og denne Ros,
den højeste, der kan ydes en Mand, tilkommer ham, om han
end som let bevægeligt Følelses- og Fantasimenneske ofte
greb Sagerne ,,upraktisk" an. Fædrelandsfølelsen var hos
ham ingen Stueplante, han er dragen sit Land rundt lig en
anden Tyrtæus, ingen Tid og intet Sted er han udebleven,
hvor der var Lejlighed til med Sang og Tale at vække
Folkeliv og Folkefølelse og kæmpe i Gjerningen for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
