- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:301

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winther, Rasmus Villads Christian Ferdinand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Chr. Winther. 301


muligt fordyber sig saaledes i Detaillerne, at Enheden gaar
tabt, tvært imod, skulde man sammenligne Christian Winthers
Landskabs- og Naturbilleder med noget, maatte det være
med den geniale Landskabsmalers, i hvis Billede alle Enkelt-
heder ere gjennamtrængte af Stemningen i det hele, som
de samtidig bidrage til at fremkalde. Naturbeskrivelsen har
ved Winthers Digtning gjort et stort Skridt fremad i vor
Poesi; hos ham er al ubestemt, i ren Almindelighed holdt
Skildring bandlyst; hans Stræben gaar ud paa at aflokke
Naturen Hemmeligheden ved det Trylleri, dens Skjønhed ud-
øver over os, og at vise os den i dens yppige Realitet. Blandt
hans samtidige er der kun en enéste, som i denne Henseende
kan stilles ved Siden af ham, nemlig Steen Blicher. Vil man
imidlertid have et rigtig slaaende Indtryk af de to Digteres
Ejendommelighed, behøver man blot at sammenligne to af
deres bedste Naturskildringer, saa vil den strax være iøjne-
faldende. De ere begge udmærkede Iagttagere, og deres
Billeder udmærke sig i lige høj Grad ved Inderlighed og
Dybde; men det viser sig ikke des mindre ogsaa her, at
det sete i mere end én Henseende afhænger af øjnene, som se.
Den Alvor og Storslaaethed, der er i Blichers Skildringer,
træffer man ikke hos Winther; hos ham har i Almindelighed
det milde, gratiøse og fredsæle Overvægten, og selv naar
han skildrer en eller anden Scene af mere storslaaet Natur,
forstaar han dog bestandig at faa denne Side frem. Dette
beror ikke blot paa Forskjellen imellem den Natur, de levede
og færdedes i, og som de derfor var nærmest henviste til at
skildre, men det har sin dybeste Grund i deres Karakter.
Christian Winthers Natur var saaledes beskaffen, at han for-
trinsvis maatte se og skildre det lyse og milde; Glæden over
Livet med al den Skjønhed og straalende Poesi, det kan
indeholde, var hans Muse.
Men er han en af vore nationaleste Digtere allerede for
saa vidt, som han har forstaaet at skildre vor Natur med et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free