- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:311

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Hans Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indskrænket sig hertil, vilde han dog ikke have staaet i vor
Literatur som nogen synderlig fremragende Digter. Sin
Stilling som en af dens Stormænd skylder han sin
Æventyrdigtning; det var den, der skaffede ham et berømt Navn
over hele den civiliserede Verden, og det var ogsaa den, der
efterhaanden bragte Kritiken, som længe var meget haard
imod ham, til at forstumme selv overfor hans svagere
Frembringelser. Andersen greb allerede tidlig efter den Form,
han skulde behandle med saa stort Mesterskab, men det
varede en Stund, før han ret fik Tag i den, og endnu længere,
før det gik op for den almindelige Bevidsthed, at han her
havde fundet et Omraade, hvor hans Talent kunde udfolde
sig i sin fulde Ejendommelighed og frembringe Digtninger,
som i deres Art var uovertræffelige. I den lille Samling »Digte»,
der udkom 1829 ved Juletid, findes det første famlende Forsøg,
et i Prosa forfattet Æventyr »Dødningen», i Stil og Tone en
Efterligning af Musæus, senere omfortalt som »Rejsekammeraten».
I »Harzrejsen» (1831) begynder Andersens ejendommelige
Æventyrtone første Gang at klinge ret igjennem, og endelig
træder Æventyrdigteren os fuldt færdig i Møde i det lille
Hefte »Æventyr fortalte for Børn», der udkom 1835, samme
Aar som »Improvisatoren». I en Række af Aar fulgte der
nu hvert Aar et nyt Hefte af disse ypperlige Digtninger,
men skjønt der imellem dem fandtes saa fortrinlige Ting som
f. Ex. »Den uartige Dreng», »Kejserens nye Klæder», »Den
standhaftige Tinsoldat», »Den lille Havfrue» o. m. a., i hvilke
Digterens Lune og Følelse udfolder sig paa den originaleste
Maade, blev de dog ikke synderlig paaagtede, og det var
egentlig først den i Aaret 1845 udkomne lille Samling »Nye
Æventyr», der bl. a. indeholdt »Den grimme Ælling», som ret
aabnede Almenhedens Øjne for, hvad disse Digtninger havde
at betyde, og gav Stødet til den stigende Berømmelse, der
blev deres Forfatter til Del. Lige til det sidste vedblev han
at udsende disse geniale Digtninger, hans Aands

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free