- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:332

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det nittende Aarhundrede.
332




med stor Kunst har omsmeltet Tiecks berømte Æventyr af
samme Navn i dramatisk Form, saaledes at den ejendomme-
lige Romantik, der gjennemstrømmer denne geniale Digtning,
er bleven fuldstændig bevaret, ja forstærket paa den virk-
ningsfuldeste Maade ved Modsætningen til det komiske Ele-
ment, Heiberg har givet saa stort Raaderum i sit Skuespil.
I Æventyrkomedien ,,Fata Morgana" (1838), der er stærkt
paavirket af Digterens filosofiske Spekulationer, er det ikke
lykkedes ham at faa de poetiske Elementer til at udfolde sig
ret naturlig paa det symbolske Grundlag, der i alt for høj
Grad breder sig i abstrakt Nøgenhed, og Stykket slog derfor
til Trods for mange fortræffelige Enkeltheder ikke an. Heller
ikke i den i mange Henseender skjønne og dybsindige roman-
tiske Komedie ,,Syvsoverdag" (1840) var det ret lykkedes Dig-
teren at give sin Tanke et fra Scenen anskueligt Udtryk.
En Hovedplads i Heibergs poetiske Produktion indtager
den Samling ,,Nye Digte", han udgav 1841, og i hvilke det
spekulative og det poetiske Element i højere Grad end i
noget af hans øvrige Værker er sammensmeltede til en virkelig
Enhed, om der end imellem de enkelte Stykker, Samlingen
indeholder, er Forskjel i saa Henseende. Saaledes har hans
spekulative Anskuelse givet sig et stærkt og ensidigt Udtryk
i Digtene ,,Protestantisme i Naturen" og ,,Gudstjeneste, en
Foraarsfantasi", medens den rent poetiske Side kommer fyldig
frem i den skjønne Romance-Cyklus ,,De Nygifte". Hoved-
stykket er den berømte ,,apokalyptiske Komedie" ,,En Sjæl efter
Døden", i hvilken Digteren fra sin Intelligens’ høje Stade med
aristofanisk Vid revser sin Tids Fladhed og Aandløshed og
giver en Skildring af det tomme Spidsborgerliv, som der i
Henseende til komisk Styrke ikke findes mange Sidestykker
til. Det er en af de Digtninger, som, hvor nøje de end i
deres Satire ere knyttede til deres Tid - ,,En Sjæl efter
Døden" vrimler af Hentydninger til bestemte Personligheder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0672.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free