Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nittende Aarhundrede.
334
hævdet Formens Ret, idet han til en vis Grad gjenoptog de
Baggesenske Doktriner, men rigtig nok fra et langt klarere
Standpunkt. Han fik Ret, men da Tiden, æsthetisk opdragen
af ham, stillede Krav paa en tilsvarende Udvikling for Ind-
holdets Vedkommende, gled hans Myndighed efterhaanden
fra ham, fordi han væsentlig var en Formens Mand. De Ord,
han udtalte i sin Afhandling om Vaudevillen: ,,jeg tør vel
sige, at dersom mit Geni var lige saa stort, som min Smag er
korrekt, saa turde jeg maale mig med hvilken som helst af
vore Digtere", kan sættes som Motto for hele hans Virksom-
hed; fin, indtrængende Dannelse var Nerven i den.
,, Héiberg hørte ikke til de store Skabere i Ideens Ver-
den", siger P. L. Møller i en ypperlig, med fin Forstaaelse
skreven Karakteristik af Digteren *), ,,der ligesom af en spon-
tan og uimodstaaelig Naturkraft drives til mægtig og omfat-
tende Produktion i en enkelt Retning. Han var en livlig,
universel Aand, begavet med en overordentlig IVlodtagelighed
i de forskjelligste Retninger, og Kilden til hans Produktion
maa fornemmelig søges i den lidenskabelige Ild og Heftighed,
hvormed han bemægtigede sig det Stof, han til en given Tid
følte sig greben af. Saaledes begejstrede han sig afvexlende
for Naturvidenskaberne og Poesien, Filosofien og dens Anven-
delse paa Literatur og Kunst og vendte til sidst tilbage til
Astronomien, hvormed han allerede i sin Ungdom ivrig havde
beskjæftiget sig. I Poesien saa’ han sine Idealer snart i de
antike Literaturer, snart i Goethe, i Oehlenschlåger og Ro-
mantikerne, især i den spanske Digter Calderon, snart i Hol-
berg og Moliére, men den franske Literatur og dens Aand
udøvede dog maaske den varigste og mest overvejende Ind-
flydelse paa ham. Han var i den Forstand, som Goethe siger
det om sig selv, en Lejlighedsskribent, idet han i al sin Vir-
ken syntes at behøve en ydre Impuls, hvorpaa han da i kor-
*) Ill. Tidende IV, Nr. 171.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
