Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Hertz. - Første Arbejder.
337
Efter at være bleven Student overvandt han Lysten til
at følge sin naturlige Tilbøjelighed, der bestemt gik i Ret-
ning af helt at kaste sig over Literaturen. Han gav sig til
at studere Jura, og skjønt han selvfølgelig ikke kunde lade
Poesien hvile, men jævnlig havde haarde Anfægtelser af den
- hans første trykte Digt findes i en Samling Studenterviser,
hans Broder udgav under Psevdonymen ,,Semper hilaris" (1819),
-, tog han 1825 juridisk Examen, efter Aaret i Forvejen at have
vundet Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af den
juridiske Prisopgave. Næppe var imidlertid det trykkende
Brødstudium fra Haanden, før han med fuld Kraft vendte sig
til den Side, hans Lyst og Evner naturlig henviste ham til.
1826 vandt han atter Universitetets Guldmedaille, men denne
Gang for den æsthetiske Prisopgave, og Aaret efter (d. 14.
Marts 1827) opførtes hans første dramatiske Arbejde, Lyst-
spillet ,,Hr. Burchardt og hans Familie". Det var et Arbejde,
som i mange Henseender røbede Begynderen, men som paa den
anden Side var i Besiddelse af en saadan Friskhed og komisk
Kraft, i den Grad var digtet i den holbergske Komedies Aand,
at det overraskede og maatte overraske Publikum som et rent
Særsyn, skjønt Heiberg allerede ved sine første Vaudeviller
havde beredt Vejen for en Gjenfødelse af en virkelig national
Komedie. Et halvt Aars Tid efter opførtes Vaudevillen
,,Kjærlighed og Politi", der imidlertid ikke ret slog an lige
saa lidt som Vaudevillen ,,Arvingerne" (1829), vel nærmest
fordi Hertz i denne Genre ikke havde og aldrig fik Heibergs
lette, elegante Haand, om disse Arbejder end i Henseende
til smagfuld Behandling af Dialogen, Melodivalg o. s. v. ube-
tinget var dem, der kom Heibergs nærmest af alle de Vaude-
viller, der opførtes i de første Aar efter den nye Digtarts
Indførelse. Større Held havde Hertz med sig, da han i
,,Flyttedagen" (1828) vendte tilbage til det egentlige Lystspil.
Medens ,,Hr. Burchardt og hans Familie" var holdt temmelig
strængt i den gamle holbergske Stil og derved, navnlig da
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
