Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Hertz. - Gjengangerbrevene. Udenlandsrejse.
34’
brevene" og de sig dertil sluttende Digte højt over de Bagge-
senske Digte, der have afgivet Forbilledet for dem. De naa
maaske ikke disse fuldt i Henseende til den gratiøse Leg, der
var Baggesens stærke Side, men saa er der paa den anden
Side en Sikkerhed og Klarhed i den hele Tankebygning, som
giver dem en ganske anden Vægt end noget af, hvad Baggesen
har - skrevet i samme Genre.
Efter at have kastet sin Anonymitet og dermed indtaget en
Plads blandt sin Tids betydeligste Digtere som den, der allerede
havde en Række ypperlige Arbejder at vise hen til - for-
uden de alt nævnte skal endnu fremhæves Femaktskomedien
,, Emma eller den hemmelige Forlovelse" og Digtcyklen ,,Erin-
dringer fra Hirschholm" -, tiltraadte Hertz i 1833 med offent-
lig Understøttelse en Udenlandsrejse, paa hvilken han i fem
Fjerdingaar opholdt sig i Tyskland, Schweiz, Italien og Frank-
rig. Direkte Frugt satte denne Rejse ikke i hans Digtning;
han vendte sig stra~x ved sin Hjemkomst til Behandling af
nationale Æmner; i 1835 fremkom det rimede Lystspil ,,Den
eneste Fejl" og Vaudevillen ,,Debatten i Politivennen" og
Aaret efter det ypperlige, lige ud af Livet grebne Lystspil
,,Sparekassen", den af hans Komedier, der i Henseende til
komisk Kraft og Karaktertegningens Liv og Fylde kommer
Holbergs nærmest, og ganske sikkert en af bedste Karakter-
komedier, vor Literatur ejer.
Overskue vi Hertz’ poetiske Produktion i det Tiaar, der
strækker sig fra hans første Fremtræden indtil 1836, da han
som Lystspildigter kulminerer med ,,Sparekassen", viser det
sig, at det forstandsmæssige Element afgjort har Overvægten.
Det er allerede i saa Henseende betegnende, at han strax be-
gynder som Dramatiker, og det ikke engang i nogen af
Dramaets mere umiddelbare Former, men med Forsøg paa
at skabe et nyt nationalt Lystspil. Den hele literære Situation
maatte ogsaa bidrage til, at en Digter, hos hvem Reflexionen
bestandig spillede en saa fremtrædende Rolle, der i saa høj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
