Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
El. Hertz. - Svend Dyrings Hus. 343
en høj Rang som dramatisk Digtning. Men hertil kommer
det geniale Greb, Digteren har gjort i formel Henseende ved
at skabe en Diktion, der fyldér det med en næsten be-
rusende middelalderlig Duft. Kæmpeviserne have gjentagne
Gange paa forskjellig Maade været optagne til Behandling af
vore Digtere i nyere Tid. Oehlenschlåger havde ikke blot
direkte efterlignet dem (,,De tvende Kirketaarne"), men
ogsaa vist, hvorledes deres Tone kunde føres over i frem-
mede Romanceformer og meddele dem en ejendommelig
hjemlig, for vort Øre kjær og kjendt Klang, og hvad han
i denne Retning begynder, er udført videre af adskillige
andre. Oehlenschlåger havde ogsaa hentet Stof til dra-
matiske Værker fra Kæmpeviserne (,,Axel og Valborg"
£ Ex.), men behandlet det i sine Tragediers sædvanlige Form.
Heiberg havde i ,,Elverhøj" søgt at fange noget af Kæmpe-
visens Tone ved Benyttelse af Motiver fra de gamle nationale
Melodier. Idet Hertz tog de nævnte Viser til Grundlag for
sit romantiske Skuespil, gjorde han Skridtet helt ud og førte
Middelalderens ejendommelige Lyrik helt og holdent ind deri
ved paa Grundlag af Kæmpevisernes Versemaal at skabe en
ny dramatisk Versform, der virker afgjørende i Retning af
at give den hele Digtning en enestaaende middelalderlig ro-
mantisk Kolorit. Der lyder igjennem det hele Drama som
,,et Echo af Kæmpeviserne en bedaarende Musik i Sproget,
som paa én Gang forekommer en saa gammel og saa ny, saa
vel bekjendt og saa fremmed". Denne mærkelige Digtning
er enestaaende i Hertz’ Produktion som i vor Literatur, han
gjentog ikke dette Forsøg, der var lykkedes saa glimrende.
I Skuespillet ,,Valdemar Atterdag" (1839) gjenoptog han vel
den i ,,Svend Dyrings Hus" anvendte Rhythme, men med
Bortkastelse af Rimene, hvorved den ejendommelige lyriske
Virkning for en stor Del gik tabt. Derimod frembragte
han i det skjønne lille Drama ,,Kong Renés Datter" (1845)
for saa vidt en med ,,Svend Dyrings Hus" beslægtet Digt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
