Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paludan-Müller, Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Det nittende Aarhundrede.
af sine enkelte Træk, at ingen kan læse dette mærkelig dybe
Værk uden at maatte gribe i sin egen Barm. Paludan-Millier
er en saadan Sjælekjender, og det er i den Grad lykkedes
ham i dette Digt at skabe en almengyldig Type for vor Tids
Mennesker, at ingen, der vil være fuldt sanddru, overfor Adam
Homo vil kunne sige: ,,Herre, jeg takker dig, at jeg ikke er
som denne Tolder", men maa indrømme, at vi alle have en
Rem af Huden. Digteren svinger Svøben og slaar til uden
iBarmhjærtighed - Ådam Homo, ,,Gehejmeraad, Ridder af
det hvide Baand", bliver Direktør for en Magdalenestiftelse,
medens dens stakkels Pige, han har forført, bukker fuldstæn-
dig under -, han trækker uden Skaansel de Pjalter til Side,
med hvilke hans Helt søger at skjule sin Nøgenhed, og han
giver os derved et rystende Billede af Menneskeheden, som
den er i det hele taget. Men det er Kjærlighed, Begejstring
for det sande og gode, der har lagt ham Svøben i Haanden,
det er den Troskab, hvormed han stadig beholder Idealet
for Oje, der giver hans Slag den Kraft, hvormed de falde.
Er noget Digt blevet til i dyb og inderlig Smerte, er det
utvivlsomt ,,Aclam 1-lomo".
Det er kun de alleryderste Konturer af dette ogsaa i Omfang
betydelige Digt, vi her have kunnet give; her er ikke Stedet til at
gaa ind paa en nærmere Omtale af det som Helhed eller til at
dvæle ved den Mangfoldighed af interessante Enkeltheder, det
indeholder. Sjælden har vist nok en Digter fuidstændigere naaet,
hvad han tilsigtede, end iPaludan-Millier i dette Værk, der gjør et
for et saa stort Digt ualmindelig sluttet og helstøbt Indtryk. I
formel Henseende staar det overordentlig højt; Ottaverimene,
som med Undtagelse af de indskudte Digte, af hvilke navnlig
Ålmas Sonnetter maa fremhæves, er benyttede fra Begyndelsen
til Enden, er formede med fuldendt Mesterskab, saa de
læses med en Lethed, som om de var sprungne fuidfærdige
ud af Digterens Hoved. At hele det store Apparat af mer
eller mindre fremtrædende Personer i Digtet er behandlet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
